JUNIOR, TROP og SENIOR - tilmelding til SL26
18-07-2026 08:00 - 26-07-2026 16:00
Som før annonceret er der i år Spejderneslejr og her er den endelige tilmeldingsside til jeres spejdere.
(Hvis man før har forhåndstilmeldt sig skal man påny tilmelde sig, og betale, her)
Spejder handler rigtig meget om fællesskab og det at hører til en patrulje, men det handler også i høj grad om at mærke at man er en del af spejderbevægelsen. Det får vi mulighed for i kæmpe grad til her til sommer, når der bliver afholdt Spejderneslejr 2026. SpejdernesLejr, eller SL26, er nordens største spejderlejr med 30.000 deltagere, og 50.000 gæster fra ind- og udland. Der er kun SL hvert hvert 4. år og i år bliver den bliver afholdt i Hedeland Naturpark på Sjælland. Der er fælles rejse fra og hjem til Vejle kommune i bus for ulveungerne, så det behøver I ikke tænke ind i logistikken. Med ulvenes alder og ’soveudeerfaring’ har vi valgt at ulvene er med til fire dage/tre nætter af den ellers ni dage lange lejr. Det giver mulighed for at de kan lade SLstemningen krybe ind under huden på sig, uden at det bliver for overvældende en oplevelse for dem.
Under lejren skal vi på løb, hvor der er arrangeret over 300 aktiviteter til spejderne, der er også god mulighed for at få nye venner i vores lejrområde og være med til opstartsbålet om aftenen d. 19. juli med de 30.000 andre spejdere. For de af jer forældre som ikke har prøvet at være spejdere og været med på landslejre som barn, er SL for rigtig mange spejdere hvad EM er for fodboldglade børn, bortset fra at vi her får lov at være med, og ikke bare tilskuere. Til de forældre som selv har prøvet at være med på landslejr som barn, kan vi fortælle at toiletforholdene er blevet betydeligt forbedret siden den gang :D
SL26 for spejderne (undtagen ulve) bliver:
Lørdag d. 18. Juli – søndag d. 26. Juli
Alle de pengegenererende aktiviteter vi laver i løbet af året, giver os mulighed for at understøtte en god del af deltagerprisen. Prisen for turen er derfor 1400kr og dækker alle udgifter til lejren. Dvs. transport, mad, ophold og aktiviteter. Prisen er under halvdelen af det officielle deltagergebyr, for at give så mange som muligt, mulighed for at deltage. Vi sender mere information ud løbende, når det det bliver sendt ud til os af SLlejrledelsen.
Tilmelding
Vi glæder os helt enormt og håber at jeres ulve har lyst til at være med til den fantastiske oplevelse en SL er, og at de vil være med til at skabe kerneminder for alle på SL26.
I kan læse mere om lejren her: https://spejderneslejr.dk/om-spejdernes-lejr/
Med venlig hilsen
Junior, trop og seniorlederne