Aftenfest - 50 års jubilæum
30-05-2026 17:45 - 23:55
Vi arrangerer fællesspisning med en menu udefra og vi har lejet et af de bolsjestribede telte med fast bund. Man kan endda se frem til at der er bestik og det bliver ovenikøbet vasket op for os.
Med andre ord - der er lagt op til en behagelig aften i godt selskab. Kom og oplev spejderlederne i "normalt tøj" og tag del i den største fejring på Bispevej 27 i 25 år.
Festen er for alle, og der bliver lavet klassiske indslag med spejdertematikker indblandet. Lederne i Flammegruppen holder børnefri og holder sig en friaften i godt selskab (jeres). Børn må altså gerne deltage uden forældre og omvendt.
Der er "bring din egen flaske" i forhold til alle drikkevarer. Alkohol er tilladt for personer der må indtage det lovligt. Det er ikke tanken at der går fuld Johnny Reimer i aftenen.
Tilmelding
Klik på "Tilmeld" knappen for at tilmelde dig dette arrangement
Tilmeld