Forhåndstilmelding | Medlemsservice

Forhåndstilmelding

20-03-2027 10:00 - 27-03-2027 19:00

England 2027 – forhåndstilmelding


Vi undersøger muligheden for en spejdertur til England i påsken 2027 og vil gerne først se, om der er interesse nok til, at vi arbejder videre med turen.

📅 Dato: 20.–27. marts 2027
👥 For: Junior, Trop og Senior
💰 Foreløbig forventet pris: ca. 6.000 kr. pr. spejder

Turen er tænkt som en oplevelses- og opdagelsestur med base i området omkring Chandlers Ford, hvor vi har mulighed for at overnatte på vores engelske venskabsdistrikts grund.

Vi skal som udgangspunkt kun medbringe vores personlige grej – vores engelske spejdervenner sørger for det øvrige nødvendige lejrudstyr.


Hvad kunne vi opleve?

Det endelige program er endnu ikke fastlagt, men tankerne er blandt andet:

  • opleve området omkring Chandlers Ford

  • møde vores engelske spejdervenner

  • vandretur og små opdagelsesopgaver undervejs

  • besøge Brownsea Island, hvor spejderbevægelsens første forsøgslejr fandt sted

  • besøge Gilwell Park (et spejdercenter)

  • tage en dag til London med sightseeing og oplevelser

  • opleve England lidt mere på egen hånd end på en traditionel spejderlejr

Det bliver altså ikke en uge med klassisk spejderprogram fra morgen til aften. Tanken er mere en fælles rejse, hvor vi oplever England, historie, kultur og spejderbevægelsens rødder sammen.


Hvad betyder forhåndstilmeldingen?

Denne tilmelding er ikke bindende.

Vi bruger den udelukkende til at se, om der er tilstrækkelig interesse til, at vi skal gå videre med den konkrete planlægning, transport og endelige pris.

Turen gennemføres kun, hvis minimum 5 spejdere ønsker at deltage.

Hvis der er interesse nok, arbejder vi videre med turen og sender senere den endelige information og en bindende tilmelding ud.


Pris

Vi forventer på nuværende tidspunkt, at turen vil koste omkring 6.000 kr. pr. spejder. (vi giver mulighed for at sælge lodsedler hvor de 12 kr. per solgt lod går til turen)

Prisen er foreløbig og afhænger blandt andet af transport, det endelige deltagerantal og programmet.

Vi arbejder naturligvis på at holde prisen så lav som muligt, uden at det går ud over oplevelsen eller sikkerheden.


Så lige nu vil vi bare gerne vide:

Kunne du have lyst til at tage med til England i påsken 2027? ⚜️


Ledere Juniorspejdere Trop Senior

Tilmelding

Klik på "Tilmeld" knappen for at tilmelde dig dette arrangement

Tilmeld

Hvor

Vordingborg Gruppe