Aflyst: Seniortur til Hallandsåsen

21-01-2022 16:00 til 23-01-2022 17:30

Seniortrop Spejdertrop

Tilføjet 15/1:
Roskilde Gruppes deltagelse i denne tur er desværre aflyst grundet frafald pga. corona-restriktioner/hensyn.

Spejderhilsen
/Kenneth & Bo


Seniortur til Hallandsåsen

(Og nogle af de ældste fra spejdertroppen er efter samråd med troplederne inviteret med på turen.)


Tilføjet 13/1:
Fra arrangørerne af turen, har vi fået denne besked:

Husk at man skal kunne fremvise negativ coronatest der er max. 48 timer gammel ved indrejse til Sverige (dvs. taget tidligst kl. 21 onsdag d. 19/1).
Dvs. du og dine spejdere der skal med, kan allerede nu bestille en test til onsdag efter kl. 21 eller torsdag morgen.
Husk, som nævnt, også at de skal kunne identificere sig selv med billed ID (kørekort eller pas)


For et par år siden var Roskildes senior-trop med på Islev Gruppes årlige vintertur. Vi havde en super tur, og er så heldige igen at være inviteret med.

Vi har fået denne invitation: 

Men vores tur starter fredag kl. 16:00 på Eriksvej, ligesom vi først kommer retur til Roskilde søndag omkring 17:30. Og for Roskilde Gruppes deltagere, er turen gratis :-)

------------------------------------------------------------------

Turen starter i år fra Islev Kirkes Ungdomscenter fredag d. 21. januar 2022 kl. 17:00. Vi forventer at være tilbage samme sted søndag d. 23. februar kl. 17:00.

Turen koster i år DKK 300,00. Prisen inkluderer fællesspisning fredag aften, transport til Hallandsåsen, samt fuld forplejning og overnatning i dertil medbragt udstyr under hele turen. Turen er en vandretur efter kort og kompas i de svenske skove. Vi går i to- eller tre-mandshold, som selv skal bære deres egen proviant, kogegrej og overnatningsudstyr. Primitivt men funktionelt udstyr kan udleveres om nødvendigt – Tal evt. med din leder.

Som udgangspunkt er turen forbeholdt patruljeledere og -assistenter samt seniorspejdere, rovere og andre voksne spejdere. Det er dog altid et krav at mindst en pr. hold er erfaren udi brugen af kort og kompas.

Hvert hold skal medbringe en spade og et redningsreb. I tilfælde af problemer vil en mobiltelefon være en fordel. Husk den skal kunne bruges i Sverige. Skulle Sverige være lukket for indrejse, flyttes turen til en midt-sjællandsk skov i stedet.

Vejledende pakkeliste

Påklædning:

Varmt tøj

Vand- og vindtæt overtøj

Solidt tilgået fodtøj

Hue og vanter

Husk det er koldt og kan være vådt!

Flere tynde lag er bedre end få tykke lag.

Medbragt i rygsæk:

Ekstra sokker

Ekstra hue

Ekstra vanter

Tørt undertøj

Ekstra trøje til pauser

Sovepose og lagenpose

Liggeunderlag

Spisegrej

Vandflaske/feltflaske ca. 1 liter - FYLDT!

Tandbørste og tandpasta

Lygte med ekstra batterier

Evt. sort affaldssæk til bagage om natten

HUSK: Der skal være plads til 1⁄2 proviant,

overnatningsudstyr og kogegrej i rygsækken.


Prøv om du kan løfte rygsækken, inden du tager af sted!!!

Hvor

Roskilde Gruppe
Eriksvej 50B
4000 Roskilde
Danmark

Hvornår

Fra 21-01-2022 16:00
Til 23-01-2022 17:30

Arrangør

Roskilde Gruppe
roskildegruppe@gmail.com