Bornholm rundt betaling | Medlemsservice

Bornholm rundt betaling

05-06-2025 22:00 til 09-06-2025 11:00

Bornholm Rundt i pinsen 2025


Vi deltager i Spejdermarchen og går Bornholm Rundt i pinsen, som en del af træningen til turen til Dolomitterne. Ruten er kuperet og følger cykelstien langs kysten Bornholm rundt – det er en smuk tur. Det er et spejder event og der deltager spejdere fra mange forbund. Marchen er 105 km i alt, fordelt over 3 dage.  

Vi går i uniform!

Vi deltager sammen, men man går i eget tempo, og der er mulighed for at snakke med spejdere fra andre grupper.

Turen til og fra Bornholm

Vi mødes torsdag d. 5/6 ved Køge Havn, hvor vi tager natfærgen til Bornholm, og kommer hjem mandag d. 9/6. Tidspunkterne kommer senere når vi har tilmeldt os. Vi har af hensyn til tilmeldingen brug for at vide hvem, der deltager i Bornholm rundt.


Vandreturen og forberedelse til vandreturen

Bornholm rundt er 105 km fra fredag eftermiddag til søndag, og er dermed på ingen måde en afslappende tur. Der vil med stor sandsynlighed være nogle der ikke kan fuldføre de 105 indenfor de tider der er krævet – det er ok, der er generelt mange der udgår i løbet af weekenden. Man er øm efter de første 30 km fredag, endnu mere øm efter lørdagens 42 km, og det gør ondt at komme i gang med de 34 km søndag. Man kan stadig få et vandreskjold der matcher den distance ma har gået – man får bare ikke mærkerne Bornholm rundt, hvis man ikke gennemfører. Vi går alle i eget tempo - og dermed IKKE i flok. Når man skal gå så langt er man nødt til at finde sin egen rytme.

Der er krav til de enkelte:

  • Man er effektiv om morgenen og klar til afgang til tiden – man har ca. 1 time til at pakke og spise morgenmad fra man bliver vækket og til der er afgang. Dette stiller krav til alle om at deltage i arbejdet med pakning, telte mm.

  • Man kan selv håndtere vabler

  • Ankommer indenfor fastlagte tidsintervaller til spisetider/poster mm

  • Hvis man stopper undervejs skal man selv kunne komme til lejren (der er nogle ved vandposterne der hjælper)

  • Man skal selv sætte telte op efter endt dagstur

Hvis man ikke er der i tide bliver man anset for udgået. Der er vandposter og mulighed for at blive opsamlet hvis man har overvurderet egne evner, og vil udgå for hver ca. 5 km. Hvis en spejder udgår ses vi igen om aftenen når alle mødes. Når en deltager kommer i mål, udgår eller på anden måde forlader ruten, skal han/hun gå til Foderbrættet (campingvognen) (mål eller spisested) og blive registret, husk start kortet

Alle bør træne og som minimum være i stand til at gå 15 km med en hastighed på 6km/t i Glumsø og omegn. På Bornholm vi forventer at skulle gå med omkring 5 km/t i mere kuperet terræn end omkring Glumsø. Træning øger sandsynligheden for at fuldføre  - der er flere der bør starte med at træne hurtigst muligt. 

Vi sover i telt på campingpladser.

Under løbet går vi uden bagage som transporteres rundt.

Alle går med en vandflaske, vabelplaster inkl. nål og hvad de ellers skal bruge i løbet af dagen. Desuden kan det være dejligt at have med til en is eller andet. 


Pris

Pris: 700,00

Tilmeldinger

11 tilmeldinger

Hvor

Glumsø Gruppe
Stendyssevej 28
4171 Glumsø
Danmark

Hvornår

Fra 05-06-2025 22:00
Til 09-06-2025 11:00

Arrangør

Glumsø Gruppe
--Glumsø Gruppe--