Clan Sommerlejr: KANDER100 DEL 3

26-07-2023 18:00 til 08-08-2023 23:50

Clan Drummond (Rovere)

!!! DENNE BEGIVENHED ER KUN RELEVANT FOR ALLEREDE FORHÅNDSTILMELDTE CLANBASSER !!!
!!! VIGTIG INFO I NEDENSTÅENDE SKRIV, SÅ LÆS DET HELE VED TILMELDING!!!


Kære clanbasser, 

Vi nærmere os sommerlejren og det betyder også sidste rate betaling og en smule mere information. Frist for betaling er d. 22. maj kl 23:55.

Transport & Ankomst/Afgang: Så lykkes det endelig at få bestilt vores togbilletter og vores rejseplan er nu fastlagt for afgang og hjemkomst med toget. 

Udrejse: 26. juli mødes vi på Københavns Hovedbanegård kl. 18:00, vi mødes under uret ;) (Toget kører kl. 18.56). Ankomst til Kandersteg: d. 27. juli kl. 14:39. ! HUSK PAS !

Hjemrejse: d. 8. august kl. 05.53 fra Kandersteg station, med ankomst på Københavns Hovedbanegård samme dag, d. 8. august, kl. 23.34.

Til alle som ikke skal med tog: Hvis man ikke deltager i togrejse, så forventer vi, at I ankommer til Kandersteg senest den 27. juli kl. 14.30, så vi kan tjekke ind sammen. Der er ikke mulighed for tidlig indtjekning og hvis I kommer senere end kl. 14.30, skal I meddele dette til juntaen og så aftaler vi hvornår/hvordan vi klare indtjekning. Som udgangspunkt forventer vi, at alle er klar til lejropbyning ved ankomst tidspunktet. Ved hjemrejse skal togholdet tidligt afsted og derfor skal de, som anvender telte og udstyr efter togholdets afgang, selv transportere telte og udstyr til mosebo/spejderbo. 

Forsikring: Vi anbefaler, at alle tjekker op på deres forsikringer inden vi tager afsted. Gruppen har IKKE en kollektiv rejseforsikring og derfor skal alle deltagere selv sørge for en personlig rejseforsikring. Derudover, så anbefaler vi også kraftigt, at alle deltagere har en personlig ulykkesforsikring, hvis det uheldige sker.
Juntaen anmelder rejsen til korpset, hvilket giver noget dækning gennem korpsets forsikringer, men korpsets forsikringer er ikke fantastiske.

Google Drev: Husk at orientere jer jævnligt i Google Drev. Der ligger både referater fra infomøderne og diverse dokumenter for turen. I dag er fordelingen af alpin og hike aktiviteter lagt op bl.a. Link til Google Drev: https://drive.google.com/drive/folders/1SA3l-upTd70yVTx3liTKpJBtzMweahqH?usp=share_link

Safe-from-harm: Alle over 18 som deltagere på lejren skal gennemgå et "Safe from Harm" kursus. Dette skal gøres på KISC hjemmeside med den samme e-mail, som I opgiver til os i denne tilmelding. Efter bestået kursus, kan man downloade et kursus-bevis/certifikat, gør dette og gem det. Kurset handler om samværsregler og er på engelsk, sæt en time af til kurset, da der er en del tekst og spørgsmål. LINK: https://2023.kisc.ch/forms/safe-from-harm-course/

Off-site aktiviteter d. 3. august: Den 3. august har vi ryddet programmet for at man kan deltage i en af de talrige off-site aktiviteter som centeret tilbyder. Desværre, så skal vi tilmelde os samlet og derfor vil der være frist for tilmelding til dette d. 14. maj. Vi har valgt at lave et dokument, hvorpå man kan "arrangere" en tur eller tilmelde sig en tur. Hvis man melder sig på en tur, så er man bundet til at betale en eventuelt pris. Der skal nok også blive mulighed for at arrangere andre ture, hvis programmet tillader det, men i første omgang, så bliver det kun d. 3. august, som vi bestiller til. Dokumentet findes i Google Drev eller på: https://docs.google.com/document/d/1MUkBGG4GiTwMVnOLrHQA4Pjvy28kmV40lGm6-i8Rfpo/edit

Tilmeldingsinformationer: I denne ratebetaling/tilmelding kommer I til at svare på flere spørgsmål og udfylde informationer, som I allerede er blevet spurgt om tidligere. Dog oplever vi at flere ting har ændret sig siden første tilmelding, vær derfor nøjagtig i besvarelserne af denne tilmelding, da vi vil arbejde ud fra disse data fremadrettet.

Næste møde: Næste Kander100 møde er aftalt til søndag d. 11/6, kl. 19.00 til 21.00 i Mosebo.


Husk, at henvend jer til Camilla, Casper eller Miki, hvis der er spørgsmål. 





Pris

Pris: 1.500,00

Hvor

Strandboerne - Vallensbæk Gruppe
Rendsagervej 3
2625 Vallensbæk
Danmark

Hvornår

Fra 26-07-2023 18:00
Til 08-08-2023 23:50

Arrangør

Strandboerne - Vallensbæk Gruppe
kass@strandboerne.dk