CLANEN TAGER TIL IRLAND DEL 2 | Medlemsservice

CLANEN TAGER TIL IRLAND DEL 2

04-07-2025 06:00 til 12-07-2025 23:00

Clan Drummond (Rovere)
Kære alle, så er brikkerne og budgettet ved at være på plads og vi er klar til anden tilmeldning, wehu! Så hold på hat og briller, fordi en hel masse info om vores tur til Irland kommer her.

Pris og 2. del rate: Den samlede tur bliver 4000 kr for clanbasser og 4577 kr for partnere, dvs. anden rate bliver på 1500 kr (1827 kr for partnere). Med i prisen er transport, logi, mad samt aktiviteter, som beskrives senere i denne tilmelding. Vi håber på at kunne få råd til at spise ude en enkelt gang på turens regning (det er indlagt i madbudgettet), men det afgøres endeligt først på turen. 

Fly til og fra Irland: Vi mødes i terminal 2 kl 6:00 d. 4 juli og vi forventer hjemkost igen d. 12. juli kl. 22. Husk morgenmad+frokost på afrejsedagen, da dette ikke indgår i prisen. 

Transport i Irland: Vi lejer 7 biler + en materialebil/kassevogn, som vi afhenter ved ankomst. Vi har udpeget nogle chauffører ud fra sidste tilmelding, som kontaktes af Gustav inden for den nærmeste fremtid i forhold til detaljerne. 

Overnatning: Vi har fået plads på to ud af de tre campingpladser, som vi ønsker at sove på indtil videre. Vi skal bl.a. bo på Larch Hill spejdercenter tæt på Dublin (https://www.scouts.ie/campsites/larch-hill-campsite) samt på Nagles Camping & Caravan Park (https://www.doolincamping.com/). Den sidste campingsplads offentliggøres på facebook, når den er på plads (eller i tredje del-rate tilmelding). 

Facebook: Vi har oprettet en facebook-gruppe. Hvis I ikke er medlemmer, så brug linket: https://fb.me/g/4KQ1JXcFo/vmW4JfIX eller kontakt en fra juntaen, så I kan blive medlem. Vi opretter også en snapchat-gruppe + en messenger-gruppe, når vi er afsted til yderligere kommunikation.

Studierabat Vi kan spare en del penge på aktiviteter til studerende, så hak af i spørgsmålet, hvis du har aktivt studiekort, imens vi rejser. Det er selvfølgelig vigtigt du tager dette med.

Infomøde: D. 26 maj kl. 19 afholder vi infomøde i Mosebo, hvor vi går nærmere i detaljer om turen. Her har i mulighed for indflydelse på den sidste del af turen som ikke er planlagt samt I har mulighed for at stille et hav af spørgsmål.

Sidste og tredje rate: 1500 kr for clanbasser (1750 kr for partnere). Sidste del-tilmelding sendes ud efter juntaens møde d. 20 maj og forventes betalt d. 2 juni, så vær obs på et kort betalingsvindue. 

Guinness Storehouse eller Museums-hop: Der var mange som ønskede en tur på Guinness Storehouse Experience, dog har vi ikke kunne finde penge i det i budgettet. Derfor har vi i juntaen besluttet for at udbyde denne tur, som et tilvalg. Da det skal bookes som gruppe ved vi ikke den eksakte tid og pris bliver, men vi forventer, at det kommer til at koste 30 euros pr mand. Hvis man vil med skal man betale 15 eur (113 kr) nu her og det resterende i tredje rate, når vi har booket. Link til oplevelse: https://www.guinness-storehouse.com/en/booking?experience=SGI. Til dem som ikke ønsker en tur på Guinness experience, så har Cecilie planlagt en tur hun har valgt at kalde Museums-hop, som foregår på Irlands National Museum. Denne tur er gratis. Link til oplevelse:  https://www.museum.ie/en-ie/home#readyforvisitors

Spørgsmål: Hvis I har yderligere spørgsmål/kommentarer, så må i gerne henvende jer direkte til Cecilie, Gustav eller Frederik. Camilla er ude at rejse indtil start Juni, så det giver ikke meget mening at spørge hende ;-) 

Og nu til det mest spændende: Programmet!!! Tag forbehold for ændringer, da vi ikke endnu har booket det hele og derfor ikke har de endelige priser samt accept af at de kan modtage så stor en gruppe på de pågældende dage. 

Programmet:

4. juli: Vi ankommer til Dublin lufthavn, henter bilerne og derefter kører vi ind til Dublin, hvor vi nyder vores medbragte frokoster i en park eller lign. Derefter går vi lidt rundt i byen indtil vi mødes til Free-Walking Tur, hvor vi følger en guide rundt i Dublins gader. Konceptet er, at turen er gratis, men hvis man kan lide turen, så betaler man, hvad man kan/har lyst til, sidst på turen. (Husk drikkepenge til denne del). Efter turen kører vi mod Larch Hill Spejdercenter, hvor vi sætter lejr op og får lavet aftensmad. Aftenen går på spejdercenteret med aktiviteter eller en aften gå-tur i området. 

5. juli: Heldagstur til Dublin. Her forventer vi at starte dagen med en tur i Dublin Castle (betalt af turen). Efter frokost, så er det her, vi enten tager på Guinness Storehouse Experience eller på Museums-hop med Cecilie. Hvilken tur du skal på - vælges i denne tilmelding. 

6. juli: Vi bruger formiddagen på at udforske Larch Hill eller det omkringliggende område samt bryde lejren ned. Efter frokost kører vi mod Doolin på vestkysten, hvor vi forventer ankomst senest kl 17. Aftenen bliver brugt på campingpladsen eller i Doolin. 

7. juli: Doolin cave og Cliffs of Moher (begge betalt af turen). Vi håber på at kunne få en tidlig tid, hvor vi kan besøge Doolin Cave hvorefter vi vender tilbage til lejren. Om eftermiddagen påtænker vi, at gå turen fra vores campingplads (7.7 km scenisk gå-rute langs kysten) til Cliffs of Moher, hvor vi håber på at få tid til at besøge det kendte varemærke fra 16-18. Herefter spiser vi en medbragt aftensmad og går turen tilbage. Det ser også ud, som om det er muligt for os at tage bussen tilbage, hvis nogle ønsker dette. 

8. juli: Vi tager færgen fra Doolin til en af Aran-øerne. Hvilken ved vi ikke endnu, men det skal nok blive spektakulært! Da dette er det dyreste punkt i vores aktivitetsbudget, så er det med forbehold for vi kan få de priser igennem, som vi har budgetteret med. Ellers har vi også en fed plan B. 

Den sidste del af turen er med forbehold, fordi vi ikke har fået den sidste campingplads på plads endnu. 

9. juli: Afgang fra Doolin til Connemara National Park med stop i Galway på vejen. 

10. juli: Hel dag i Connemara National Park. Her forventer Frederik at koordinere nogle forskellige ture rundt i nationalparken, så der er noget for alle. Mere information på infomødet eller på turen. 

11. juli: Denne dag holder vi åben, men vi forestiller os, at en gruppe kunne tage på flere ture i Connemara National Park og en anden gruppe kunne tage til Galway, hvor man fx kan tage på endnu en Free-Walking Tour (husk drikkepenge til denne del). Derudover, så samles vi til et sidste aftensmadsmåltid på campingpladsen og griner af sjove minder fra en god tur. 

12. juli: Tidlig (!!) afgang fra Connemara National Park til Clonmacnoise Monastic Site, hvorefter vi tager til Athlone, hvor vi håber på at give frokost, hvis regnskabet tillader det. Ankomst i Dublin lufthavn kl 16:00, hvor vi slapper af efter en begivenhedsrig tur efter check-in. Vi køber ind til aftensmad (sandwich) undervejs til dem som ønsker at få sådan en med på flyet.

Pris

Pris: 1.500,00

Pladser

Antal pladser: 28
Ledige pladser: 0

Hvor

Strandboerne - Vallensbæk Gruppe
Rendsagervej 3
2625 Vallensbæk
Danmark

Hvornår

Fra 04-07-2025 06:00
Til 12-07-2025 23:00

Arrangør

Strandboerne - Vallensbæk Gruppe
kass@strandboerne.dk