Dagstur til Mønsted Kalkgruber - Ulve
01-05-2022 09:30 til 01-05-2022 15:30
Ulvene skal på opdagelse i de fascinerende, imponerende og måske lidt skræmmende grubegange, som minearbejderne har hakket ud med håndkraft. Der er 4 km gange, hvoraf de 2 km er oplyste. Vi skal selvfølgelig en tur ind i mørket med lommelygter sammen - og vi håber, at alle kommer ud igen :-)
Dagen byder også på fortællinger om Jens Langkniv, flagermus, kalkbrydning, ost og meget andet. Vi skal naturligvis også ind i den underjordiske biograf - grubebio - og se et multimedieshow om kalkens og grubernes historie. Derudover skal vi hygge med bål, pandekager, kage og varm kakao. Der bliver også tid til at lege og gå på opdagelse rundt i området.
I gruberne er temperaturen 8 grader året rundt, så husk varmt tøj - også selvom solen skinner udenfor.
Dagsprogram:
9.30: Afgang fra Resen Skole
10.00: Ankomst Mønsted Kalkgruber, Kalkværksvej 10, Mønsted, 7850 Stoholm. Diverse aktiviteter og madpakke undervejs.
15.00: Afgang fra Mønsted Kalkgruber
15.30: Ankomst Resen Skole
Pris: 100 kr. som betales på MobilePay 23656 sammen med tilmelding. Husk at mærke betaling "Mønsted Kalkgruber og spejderens fulde navn"
Medbring:
Madpakke til frokost
Drikkedunk
Lommelygte
Varmt tøj (8 grader i gruberne)
Krus/mug
Plasttallerken
Evt. regntøj og gummistøvler - tjek vejrudsigten på dagen - vi er både i gruberne og udendørs i området
Evt. lidt lommepenge til museumsbutikken
Sidste tilmeldingsfrist er tirsdag d. 26. april. Herefter får I at vide, hvem der skal køre ud, køre hjem samt bage en kage.
Hilsen Ulvelederne