Distriktslederdag på Terp Spejdercenter | Medlemsservice

Distriktslederdag på Terp Spejdercenter

10-05-2025 10:00 til 10-05-2025 15:30

Velkommen til Distriktslederdag

Lørdag den 10. maj – kl. 10 – 15.30

Terp Spejdercenter – Terpvej 4B 6740 Bramming

Kongeå Distrikt og Terp Spejdercenter inviterer til en dag i inspirationens tegn.
Nedenfor ser du forskellige moduler, som du kan melde dig til. Du kan frit komme og tage et eller flere moduler hen over dagen.
Det eneste du skal er at melde dig på de moduler du gerne vil deltage i og om du er der til frokost.
Alle moduler har en varighed på 2 timer på nær Bålmad. 
Det er det samme indhold på modulerne, uanset om du vælger formiddag eller eftermiddag.
Tidsplan:

10.00 - 10.30 - Ankomst og formiddagskaffe
10.30 - 12.30 - Modul 1
12.30 - 13.00 - Frokost (bålmad bliver på modulet)
13.00 - 15.00 - Modul 2 
15.00 - Eftermiddags kaffe og evaluering

ALLE ledere og spejdere fra 15 år er velkomne

Tilmelding: Denne gang skal der tilmeldes individuelt så vi har overblik over hvem der er på hvilke moduler - MEN, det er muligt når man har udfyldt tilmeldingen for 1 person at trykke tilmeld nyt medlem - se vedhæftede PDF omkring hjælp til tilmelding!

OBS! Sidste tilmelding er den 04-05-2025 klokken 23.00!

Modulerne:

Familiespejd - Husk også at invitere gruppebestyrelsen med på dette modul! :
Vækst -og udviklingskonsulent Steffen Falck inviterer dig til en workshop hvor du får historien om at være en lukningstruet gruppe og alligevel ende som Danmarks største familie spejder enhed. Få inspiration til muligvis at opstarte en ny enhed i jeres gruppe!

Se den vedhæftede invitation til dette modul med mere info.
Sted: Gården
Tid: 10.30-12.30 + 13.00-15.00

MEGA aktivitet
Terp Spejdercenter råder over rigtig meget aktivitets materiale. Her viser de fx brætspil i MEGA størrelse. Kom og få inspiration til selv at udvikle nye spil og lege i MEGA størrelse.
Sted: Gården
Tid: 10.30 - 12.30 + 13.00 - 15.00
Bålmad der smager
Har du lyst til at lave bålmad der smager, så kom og lav mad sammen med Sabrine som er med til at udvikle kogebogen for SL26.
Max antal: 20 deltagere
Sted: Terp Spejdercenter
Tid: Ca. 10.30 - 15.00
Førstehjælp i lejer højde
Snitsår, forbrændinger, brud og fald, er nogle af de uheld vi kan komme ud for når vi er afsted på tur eller bare til et møde, med vores spejdere. Her vil to Reddere fra Ambulance Syd guide dig igennem den akutte behandling af forskellige uheld.
Sted: Terp Spejdercenter
Tid: 10.30 - 12.30 + 13.00 - 15.00

 

Hvornår

Fra 10-05-2025 10:00
Til 10-05-2025 15:30

Arrangør

Kongeå Distrikt
74821729
1207dok@gmail.com