Distriktsturnering 2019: junior, trop og senior

27-04-2019 10:00 til 28-04-2019 11:00

Senior Trop Juniorspejdere
De bedste junior-, trop- og seniorspejdere i Marselis Distrikt skal findes - og de skal helt sikkert findes i Flammegruppen Stautrup!

Marselis Distrikt har bestemt sig for, at vi på bedste vis skal have fundet de dygtigste spejderpatruljer i distriktet i enhederne junior, trop og senior. Hos bæverne og ulvene i distriktet har det længe været en stolt tradition at afholde distriktsturneringer, og fra disse plejer Flammegruppens ulve at være i en klasse for sig og tage trofæet med hjem til gruppen - sejt! Og nu skal vi så se om vores juniorer, trop og seniorer ikke kan gøre dem kunsten efter, når vi skal til distriktsturnering på Moselund Spejdercenter i Hinnerup. 

Vi skal kæmpe i klassiske spejderfærdigheder mod de andre patruljer i distriktet, hvor det helt sikkert kræver samarbejdsevner, kreativitet og gejst i patruljen at få løst diverse opgaver. Selvom vi gerne vil gå fra distriktsturneringen som vindere, så gælder det naturligvis først og fremmest om, at vi skal have det SJOVT og at vi skal møde de andre spejdere i distriktet ... eller måske gense kendte spejdervenner. 


Tid: lørdag d. 27. april kl. 1000 - søndag d. 28. april kl. 1100

Sted: Moselund Spejdercenter, Århusvej 8-10, 8382 Hinnerup

Pris: 150 kr. pr. spejder

Tilmeldingsfrist: fredag d. 12. april


Og hvad skal du så have med på turen? Her kommer ledernes bedste bud på en pakkeliste: 
  • sovepose (til at sove ude)
  • liggeunderlag
  • lommelygte/pandelampe
  • spisegrej (personligt) + viskestykke
  • drikkedunk
  • sundhedskort
  • armbåndsur
  • godt fodtøj
  • tøj til at være ude i løbet af weekenden
  • lille dagstursrygsæk (til vand, madpakke)
  • uniform og tørklæde
  • MADPAKKE til frokost lørdag
  • … hvad du ellers tænker, du kunne få brug for på et løb med klassiske spejderfærdigheder ;-)

Vi kommer til at sammensætte patruljer af ca. 4-6 mand, og hver af disse patruljer skal have en patruljekasse og telt med - derfor har vi blandt andet brug for at få fragtet tingene fra Stautrup til Hinnerup og retur igen. I tilmeldingen nedenfor bedes du derfor angive, om du har mulighed for at hjælpe med at køre både spejdere og grej til og fra Hinnerup. Når vi senere har styr på tilmeldingen, kan det være, at vi ikke har brug for helt så mange eller lidt ekstra til at køre - og så giver vi jer lige besked herom. 

Vi mødes ved spejderhuset i Stautrup kl. 0900 om lørdagen, får pakket bilerne og kører til Hinnerup. Søndag er vi klar til afhentning i Hinnerup kl. 1100, så vi er formodentlig tilbage i Stautrup ved spejderhuset omkring kl. 1130-1200. 


Spejderhilsner 
Junior-, trop- og seniorlederne


Pris

Pris: 150,00

Hvor

Moselund Spejdercenter
Århusvej 8
8382 Hinnerup

Hvornår

Fra 27-04-2019 10:00
Til 28-04-2019 11:00

Arrangør

Stautrup Gruppe
20465058
anders170468@gmail.com