Endelig tilmelding: Sommerlejr 2023 for troppen

24-06-2023 10:00 til 30-06-2023 16:00

Juniorspejdere Spejdere Seniorspejdere
Kom med til årets største spejderoplevelse: Sommerlejren

Årets sommerlejr kommer til at foregå på Spejdercentret Gurredam nær Helsingør. Vi tager af sted med hele gruppen, dog sådan at bævere og ulve kun har tre overnatninger, mens troppen er af sted fra lørdag til fredag. Hvis mange gerne vil blive til lørdag, er det også en mulighed for 100 kr. ekstra. Du kan angive din præference i denne tilmelding (undskyld, at vi spørger igen; det var ikke alle, der svarede sidst). Der kommer en særskilt invitation, hvis de fleste ønsker denne løsning. Overnatningen kommer til at foregå i vores egen gruppes telte, og vi laver mad over bål. Blandt de aktiviteter, vi håber at kunne deltage i, er smedning, klatring, svævebane og måske tømmerflådebygning. Der er også en hike på programmet, hvor I skal ud på egen hånd i omegnen af Helsingør.

Vi vil bede jer om selv at arrangere jeres transport til lejren, men skulle det knibe, så sig til. Vi plejer at være gode til at finde en løsning.

Prisen for at deltage bliver 900 kr., hvoraf de resterende 750 kr. betales ved denne endelige tilmelding. Hvis du vil være sikker på en plads, skal du svare på denne invitation senest d. 29. april.

Det har været lidt af et puslespil at få lederbemandingen til at gå op. Den første weekend er Jonathan leder. Edgar er assistent frem til tirsdag aften, mens vi sandsynligvis også får hjælp af Ole og Ania til lejropbygning lørdag-søndag. Anne har lederrollen fra søndag eftermiddag, og Henrik er med fra tirsdag aften.

De fleste af os ledere har været med til zoom-møde med lejrstaben, og vi kan sige, at de lyder rigtigt flinke og klar til at give os en god oplevelse.

Vi glæder os til sommervejr og sommerlejr og håber, at I alle vil tage med og nyde det rigtige spejderliv.

Pris

Pris: 750,00

Hvor

Spejdercentret Gurredam
Gurrevej 322
3000 Helsingør

Hvornår

Fra 24-06-2023 10:00
Til 30-06-2023 16:00

Arrangør

Bolund Gruppe
kasserer@bolundgruppe.dk