Fjeldtur 2025
10-09-2025 16:30 til 14-09-2025 19:30
Klan den Mugne Bjørn har efterhånden oparbejdet stor erfaring med fjeldture – og i år vil vi gerne invitere alle over 18 år fra Aalborg distrikt med på eventyret! 🏕️
Vi håber, at turen kan styrke fællesskabet i vores lille, men stærke distrikt 🤗
Vi kan love dig:
-
Fantastisk selskab
-
Smukke højfjeldslandskaber
-
Mulighed for at finpudse dine navigationsevner med kort og kompas
Vi overnatter i telte og laver mad på trangiaer, som Knuden stiller til rådighed.
Praktisk information om grej og en pakkeliste følger i et deltagerbrev.
Vi planlægger cirka 25 km vandring fordelt over tre dage.
Er du i tvivl om den fysiske belastning, så tøv ikke med at kontakte os – vi hjælper gerne!
Vi prioriterer tid til hygge om aftenen, og for de eventyrlystne vil der være mulighed for ekstra topture ⛰️
Glæd dig til en oplevelse, der byder på både udfordringer, fællesskab og store naturoplevelser!
Ved spørgsmål kontaktes Steffen på steffen@knudenaalborg.dk/24412481
Spejderhilsner
Mikael og Steffen
Knuden Aalborg