Forhåndstilmelding til SPL 2022

23-07-2022 00:00 til 31-07-2022 00:00

Skal du eller dit barn med til Spejderneslejr 2022?

Dette er forhåndstilmeldingen til Spejdernes Lejr 2022.

Spejdernes lejr er det største tilbagevendende spejderarrangement der afvikles i Danmark. Ca. 35-40.000 spejdere vil til sommer samle sig ved Hedeland syd for Roskilde til Spejdernes Lejr 2022 for i 9 dage at udveksle ideer, hygge, reflektere, prøve grænser, være kreative og være sammen om at bygge en større danske provinsby op i det smukke bakkede landskab.

Planlægningen har været i gang i årevis og programmet ser spændende ud - der bliver aktiviteter for enhver smag. 

NU har vi brug for jeres hjælp - vi vil gerne vide lidt om hvor mange spejdere vi skal have med på lejr til sommer. Da vi skal booke rafter, mad og planlægge vores lejrplads i samspil med de andre grupper i vores bydel på lejren.

Ved at skrive dig på denne liste forpligter det ikke, som en endelig tilmelding. Den kommer til foråret engang.

Info:

  • Hvem: Alle fra Junior-spejdere, trop, senior, rover og deres ledere

  • Tid: lejren foregår fra den 23. - 31. juli - dvs. mens rigtigt mange holder "industriferie". Vi tager alle afsted i lejrens fulde længde og det vil ikke være muligt at komme og gå sporadisk i løbet af lejren

  • Pris: Lejren koster 2.250 kroner at deltage i. Vi vil i gruppen desuden lave et eller to arrangementer hvor vi samler penge sammen til transporten.


Hvis du ikke ønsker at deltage - må du meget gerne angive dette i denne begivenhed, for så ved vi hvor mange der har forholdt sig til lejren.

Vi glæder os rigtigt meget - for Spejdernes Lejr er minder for livet, og det er muligheden for at lave aktiviteter som er vanskelige for mindre grupper at arrangere.


dbh

Anders

Hvor

Stautrup Gruppe
Bispevej 27
8260 Viby J
Danmark

Hvornår

Fra 23-07-2022 00:00
Til 31-07-2022 00:00

Arrangør

Stautrup Gruppe
20465058
anders170468@gmail.com