Forældremøde sommerlejr 2022

06-10-2021 19:45 til 06-10-2021 20:30

Spejdertrop
Fælles om fremtiden
Spejdernes Lejr 2022

Hej tropspejdere, kommende tropspejdere og forældre

Vi (Berit, Andreas og Jan V.) vil gerne indbyde både tropspejdere, kommende tropspejdere (nuværende 4. klasses ulve) og forældre til forældremøde vedr. næste års sommerlejr.

Forældremødet foregår onsdag den 6. oktober fra 19.45 – 20.30 i Myretuen, hvor vi vil fortælle mere om sommerlejren, og selvom at du på nuværende tidspunkt ikke ved om du skal med, vil vi gerne have at I kommer.

Her er lidt info:
  • Spejdernes lejr 2022 foregår i Hedeland naturpark (mellem Høje Tåstrup, Greve og Roskilde kommune) fra den 23.-31. juli 2022.
  • Den er for alle spejdere i Danmark og man forventer ca. 40.000 deltagere, heraf ca. 5.000 fra udlandet.
  • At deltage i lejren er helt sikkert en oplevelse for livet og disse lejre foregår kun hvert 5. år.
  • Der vil være masser af forskellige aktiviteter og der vil også være store lejrbål, hvor hele lejren er samlet.
  • Vi skal i gruppen have vores egen lejrplads, hvor vi selv skal lave mad og bo i telte.
  • Alle de andre spejdere i Aalborg kommune kommer til at bo lige omkring os.
  • Ledere vil minimum være nuværende tropledere Andreas og Jan V. og Berit, måske flere afhængig af antal deltagere.
  • Den officielle pris for lejren er 2.250 kr og den dækker alle måltider, aktiviteter og transport til/fra lejren. Vi har aftalt med grupperådet at jeres pris max vil være 1.600 kr, dvs. under 180 kr pr dag og der er mulighed for, at vi kan få den endnu længere ned. Mere om det til mødet.
Du kan se mere om lejren på www.spejderneslejr.dk

Spørgsmål, så mød op og vi vil forsøge at svare på dem.

Med spejderhilsen
Berit, Andreas og Jan V.

Hvor

Svenstrup Gruppe
Gammel Viborg Vej 55
9230 Svenstrup
Danmark

Hvornår

Fra 06-10-2021 19:45
Til 06-10-2021 20:30

Arrangør

Svenstrup Gruppe
svenstrup@spejdernet.dk