Formålsworkshop

17-05-2023 19:00 til 17-05-2023 22:00

I indbydes til en workshop, hvor vi skal arbejde med KFUM-spejdernes formål. Vi stiller skarpt på formålet, fordi vi på landsmøde 2020 besluttede at undersøge behovet for en mulig opdatering af formålet. Siden Landsmødet ’20 er vi kommet længere i processen, og vi vil nu gerne have inputs fra alle distrikterne.

Workshoppen faciliteres af Johny fra hovedbestyrelsen, og foregår den 17. maj 2023 kl, 19.00 – 21.30 på følgende adresse: Spejderborgen i Skallerup. Fruemøllevej 123, 9800 Hjørring. Workshoppen foregår primært indendørs, men der kan være aktiviteter, hvor vi skal være ude i 10-20 min. Der vil være te, kaffe og lidt til den søde tand til workshoppen.

Vi håber at alle grupper har mulighed for at sende mindst én deltager til workshoppen, og man må meget gerne deltage flere fra samme gruppe. Alle ledere og spejdere over 15 år er velkomne til workshoppen.

Det bliver en workshop, hvor I som deltagere vil være meget aktive, og det bliver en mulighed for at lade sin stemme blive hørt og høre andres perspektiver ift. store spørgsmål som: ”Hvad får man ud af at være spejder?”,hvad er meningen med spejderaktiviteterne?” og ”hvorfor bør flere børn og unge starte til spejder?”. Derudover kan workshoppen virke som afsæt til rekrutteringsarbejde i både gruppen og distriktet. Efter workshoppen vil alle nemlig være bedre til at stille skarpt på formålet med spejderarbejdet i lige præcis jeres gruppe og/eller distrikt.

Workshoppen bygger ovenpå det arbejde, som mange af jer har lavet i jeres gruppe ud fra materialet i korpsudsendelsen i november. De ord I er kommet frem til i den forbindelse bedes i medbringe onsdag den 17. maj, da de skal indgå i workshoppen. Det er dog ikke en forudsætning for at deltage, at gruppen har arbejdet med formålet på forhånd, så alle er velkomne!




Spørgsmål vedrørende dette arrangement rettes til: Peter Dalsgaard - peter@vestvendsysseldistrikt.dk

Sidste frist for tilmelding er: søndag den 14. maj kl. 23.59

Tilmeldinger

9 tilmeldinger
Log ind for at se deltagere

Hvor

Spejderborgen Skallerup
Fruemøllevej 123
9800 Hjørring

Hvornår

Fra 17-05-2023 19:00
Til 17-05-2023 22:00

Dokumenter

Arrangør

Vest-Vendsyssel Distrikt
98900562
dtc@vestvendsysseldistrikt.dk