Gruppetur 2023

17-03-2023 19:00 til 19-03-2023 11:00

Familiespejd Bævere Ulve Juniorspejdere Trop Seniorspejdere Rovere
JUHU! Nu skal vi endelig på gruppetur!
Det koster GRATIS.

Invitation til Gruppeturen 2023

Fredag den 17. marts til søndag den 19. marts


På den årlige gruppetur mødes alle grene - store som små - som en vigtig og  hyggelig påmindelse om, at vi er flere end dem, vi ser til ugemøderne. Fredag laver vi aktiviteter i grenene, og lørdag og søndag laver vi aktiviteter sammen for at styrke sammenhold i gruppen på tværs af grenene. Årets tema er: Robin Hood.


For Junior, Trop og Senior begynder turen fredag kl. 19.00 (I skal spise hjemmefra) og slutter søndag kl. 11.00.
Bævere og Ulveunger ankommer lørdag kl. 09.00 og er klar til at blive hentet søndag kl. 11.00.
Familiespejderne ankommer lørdag kl. 09.00 og bliver til frokost, eller så længe spejderne kan holde.


Spejderne skal afleveres og hentes på: Colleruphus, Høje Sandbjergvej 11D, 2840 Holte. 

Parkering foregår på P-pladsen på hjørnet af Gl. Holtevej og Høje Sandbjergvej, hvor I bliver hentet eller følger skiltene frem til hytten. Der er ca. 10 min. gang, og spejderne skal selv kunne bære deres bagage, så pak i/på EN rygsæk.


Pris: GRATIS! for turen er inkluderet i kontingentet 😊. Inkluderer hytteleje, fuld forplejning, aktiviteter af og med frivillige ledere og hjælpere. Overnatning er indendørs på madrasser; trop-senior aftaler selv, om de vil sove udendørs. Husk at give lederne besked om allergier, medicin og andet vi bør vide for at kunne give spejderen den bedste oplevelse.


Vi beder om både til- og afmelding via Medlemsservice
eller find link på Facebook begivenhed. Tilmeldingsfrist: den 1. marts 2023.


Pakkeliste: Sørg for at spejderen selv pakker tasken, så han/hun ved, hvad der er med.  Spejderne skal selv kunne bære deres bagage, så pak i/på EN rygsæk. Sæt navn på alle ting, så I får det med hjem igen: Sovepose, evt. lagen, indesko, skiftetøj efter vejret, godt fodtøj, overtrækstøj/regntøj (vi skal være ude det meste af tiden), lommelygte (gerne pandelampe), tandbørste, tandpasta, viskestykke, lille håndklæde, turrygsæk, drikkedunk, evt. sovedyr. Bæverne, ulveungerne og junior må ikke have elektroniske ting med. Trop og senior må gerne, men på eget ansvar, og elektronik skal pakkes væk, når lederne beslutter det.


Til bævere og ulveunger har vi en lille foropgave - og en udfordring til forældrene 😃: pak rygsækken med alt det, der står på pakkelisten. Pak derefter det hele ud på stuegulvet inklusiv sovepose. Lad spejderen pakke alt i rygsækken igen - uden hjælp fra forældrene! Vi glæder os til at høre, hvordan det gik - det er tilladt at tilpasse tøjmængden efterfølgende 😃.


Vi har brug for nogle forældre til at hjælpe i køkkenet, på aktiviteter, med kage og med rengøring af hytten. Kontakt Sabrina (sms 2015 5780), hvis du har mulighed for at hjælpe et par timer eller mere en af dagene.


Vel mødt - det bliver skide sjovt!

Lederne


Hvor

Colleruphus
Høje Sandbjergvej 11D
2840 Holte

Hvornår

Fra 17-03-2023 19:00
Til 19-03-2023 11:00

Arrangør

Skævinge Gruppe
kontakt@skvsp.dk