Gruppetur 2023: Ekspedition Sydpolen | Medlemsservice

Gruppetur 2023: Ekspedition Sydpolen

24-03-2023 19:00 til 26-03-2023 13:00

3. Lyngby Gruppe
Til marts er det blevet tid til at spænde hundene for slæderne og pakke sydfrugterne (mest citroner #skørbug) og sammen tage på ekspedition til Sydpolen!

Kære ekspeditionsmedlemmer - kære spejdere

Stifteren af spejderbevægelsen - Robert Baden-Powell har engang sagt at: "Life without adventure would be deadly dull" (Et liv uden eventyr ville være dødsygt). Som spejdere betyder det selvfølgelig at vi må tage udfordringer op - og det skal vi i allerhøjeste grad denne gang - vi skal nemlig på ekspedition til Sydpolen! Det kommer til at byde på masser af is, ski, slæder, ekspeditionskost, og måske en pingvin eller to. Så pak grejet og spænd hundene for slæden og kom med til en fantastisk gruppetur!

Weekenden kommer til at foregå i hytten Orekilde (Mosevej 57, 3660 Stenløse) og det er derfor også der vi mødes fredag og slutter af igen søndag.

Som bæver og ulv kommer du til at sove inde, så husk sovepose, lagen og indesko/sutsko. Du kommer stadig til at være ude hele dagen, så husk varmt og vandtæt tøj, samt gode sko at gå i.  Der er langt til sydpolen!

Som junior, trop, senior og klanspejder kommer du til at sove ude, så husk sovepose, liggeunderlag og varmt tøj til overnatning. Du kommer også til at være ude hele dagen, så husk varmt og vandtæt tøj, samt gode sko at gå i.

Som forælder vil vi også rigtig gerne bede om jeres hjælp og støtte til weekenden.
Vi har bl.a. brug for et par ekstra hænder i køkkenet, hvis man skulle have lyst til at opleve en spejderweekend lidt indefra. Det kan også være en rigtig god løsning, hvis dit barn er bekymret for at skulle afsted, da du så kan være i nærheden, mens de stadig får en god oplevelse med deres spejdervenner. Og bare rolig - du kommer ikke til at stå alene!
I forhold til kørsel, vil vi meget gerne vide, hvis du kan have flere med i bilen til og/eller fra Lyngby - gerne andre spejdere.
Og har du en kage i overskud, så tager vi gerne imod dem til en lækker snack.

Vi glæder os til at se jer alle til den store ekspedition mod sydpolen!



Pris

Pris: 150,00

Hvornår

Fra 24-03-2023 19:00
Til 26-03-2023 13:00

Arrangør

3. Lyngby Gruppe
--3. Lyngby Gruppe--