Gruppeweekend
27-10-2018 10:00 til 28-10-2018 15:00
Seniorspejdere Ulve SpejdereKFUM-spejderne har nu i 10 år haft et samarbejde med de Tunesiske spejdere og det skal fejres. Vi skal på weekenden finde ud af hvordan det er at være spejder i et land langt langt væk fra Danmark. Vi har lavet et super spændende program der slutter med en tur i kirken med hele familien.
Spørgsmål der kan blive besvaret i løbet af weekenden:
- Hvad spiser man i Tunesien?
- Hvad hedder jeg på arabisk?
- Hvordan leger man i Tunesien?
- Hvad laver man som barn i Tunesien?
og meget mere
Vi starter Lørdag klokken 1000 ved hytten, og slutter med alle sammen at tage til gudstjeneste i Fyrendal kirke, som starter søndag klokken 1400. Vi håber at mange af jeres forældre har lyst til at deltage i gudstjeneste, da nogle af spejderne plejer at hjælpe til og det er altid sjovere hvis der sidder flere end kun spejderne.
Vi skal være ude det meste af weekenden så tag tøj på efter vejret.
Ellers skal der medbringes sovepose, liggeunderlag, evt. sovedyr, tandbørste, tandpasta og andet man har brug for til en weekend.
Da vi forsøger at holde os til hvad man spiser i Tunesien, skal der ikke medbringes slik.
Gruppen har også service, så det behøves ikke.
Ulvene sover inde i hytten.
Troppen(de store) sover ude, huske derfor gerne lommelygte.
Man møder i uniform til weekendens start(Hvis man ikke har uniformen endnu så tørklæde).
Hele herligheden koster 150 kr. som betales enten kontant eller mobile pay.
Tilmelding senest 23. oktober.
Vi glæder os til at lære en masse om tunesien sammen med jer
Hilsen
Lederne
Tilmeldingen til dette arrangement lukkede 23-10-2018 23:58:00