Fastelavnsovernatning 2025
01-03-2025 10:00 til 02-03-2025 12:30
Kære bøfler
I anledning af fastelavn inviteres I til en hyggelig weekend sammen med jeres spejdervenner. Vi mødes kl. 10:00 i Simon Peters Hus, hvor vi skal overnatte og afslutte med fastelavnsgudstjeneste i Simon Peters Kirke kl. 10:30, hvor forældre og søskende er meget velkomne. Efter gudstjenesten har kirken arrangeret, at der skal slås katten af tønden og spises fastelavnsboller i kirken.
Pris: 150 kr. der overføres til gruppens konto i Sydbank på 7920 0001006024 med teksten “FL og spejderens navn". Tilmeld jer senest d. 13. februar.
Hvad skal vi lave?
Vi sælger lodsedler og hygger i spejderhuset.
Program lørdag
Vi mødes i spejderhuset kl. 10:00
Salg af lodsedler
Hygge i spejderhuset, hvor vi maler fastelavnstønde og hygger med brætspil, kreative ting mm.
Aftenshygge
Program søndag
Oprydning og morgenmad
Fastelavnsgudstjeneste i Simon Peters Kirke kl. 10:30 - Forældre og søskende er meget velkomne
Vi slår katten af tønden og får fastelavnsboller i kirken sammen med resten af menigheden. Tøndeslagning foregår udenfor.
Afslutning ca. kl. 12:30
Pakkeliste til at sove indendørs:
Liggeunderlag og sovepose
Tøj efter vejret - vi skal være udenfor og sælge lodsedler
Toiletgrej og evt. sovebamse
Fastelavnskostume til om søndagen
Vi vil gerne have du svarer om du deltager eller om du ikke deltager senest d. 13. februar 2025 (Hvis du ikke deltager så tryk på "ikke denne gang")
Vi glæder os til en dejlig weekend!
Spejderhilsen fra
Bøffellederne