Bøvsedragens Lejr - Weekendtur for Bæver og Ulve
04-04-2025 17:00 til 06-04-2025 12:30
Bævere - Bjergets Bævere Ulve - BjergulveneKære Spejder
Der er rygter om, at den sagnomspundne Bøvsedrage er spottet nord for København.
Bøvsedragen er meget sjælden drage, som lever af sodavand, prutter skumfiduser og har en særlig evne for spil. Måske nogle af jer, har været så heldige at se den før? Det er kun ganske få forundt.
Vi
inviterer dig derfor til vores kommende spejderlejr, som vil finde sted d. 4-6.
april i Filialen, hvor vi vil forsøge at skabe kontakt til bøvsedragen, for at
lære dens hemmeligheder og forstå det, som mange kun hidtil har kunne gætte sig
til ud fra gamle fortællinger og skrifter.
Når ekspeditionen er slut, vil vi gerne
invitere alle spejderes forældre og søskende til en fælles frokost søndag kl. 11.30, hvor vi vil
berette om nye opdagelser og hvad Bøvsedragen har lært os.
Der er fælles afslutning kl. 12.30
Praktisk Info
- Tidspunkt – 4. april kl. 17.00 – 6. april kl. 12.30. (Fælles frokost fra 11.30)
- Sted – Spejderhytte Filialen, Viggatorp 6, 3660 Stenløse
- Tilmelding – Senest d. 28. marts via Medlemsservice
- Pris – 400 kr.
- Transport - Man er selv ansvarlig for transport til og fra lejren.
- Koordiner evt. med andre forældre
Ved tilmelding kan man også skrive, hvis man kan bage kage eller andet til turen. Derudover kunne vi godt bruge et par madmødre/-fædre til at hjælpe os i køkkenet mens vi er afsted. Dette kan man ligeledes angive ved tilmelding.
Er der spørgsmål kan man kontakte:
- Lejrkoordinator Rikke på ulv@bispebjergspejderne.dk
- Feltforskerne Brian og Anders på baever@bispebjergspejderne.dk
Snør vandrestøvlerne og kom med på en ekspedition I sent vil glemme.
Dristige hilsner
Jeres Spejderledere
Pakkeliste
- Tøj (passende til vejret, regntøj og et ekstra sæt hvis man bliver våd)
- Indesko/tykke sokker til indendørs
- Gummistøvler (Hvis vejrudsigten siger regn)
- Toiletsager (Tandbørste m.v.)
- Lagen
- Sovepose og andet sovegrej (Bamser, hovedpude, nattøj m.v.)
- Uniform og tørklæde.
- Lommelygte
- Kun for ulve - Dolk.
- Plus det vi har glemt.