Gode spejderoplevelser for flere – sådan lykkes vi med rummelighed
11-06-2025 19:30 til 11-06-2025 20:30
I spejderlivet møder vi mange børn – hver med deres egne styrker, udfordringer og behov. Det kan somme tider give udfordringer i forhold til kommunikation, aktiviteter og relationer – både mellem børnene og mellem børn og voksne.
På dette webinar bliver du som spejderleder klogere på, hvordan du med enkle greb og justeringer kan skabe større rummelighed i din spejdergruppe. Du får konkrete idéer til, hvordan du kan tilpasse aktiviteter, styrke fællesskabet og støtte børn med særlige behov i at få gode spejderoplevelser. Vi deler erfaringer fra spejderledere, der har arbejdet med inklusion i praksis, og du bliver introduceret til nyt inspirationsmateriale.
Webinaret er for dig, der ønsker at skabe rammer, hvor flere børn kan opleve sig som en del af et trygt og meningsfuldt spejderfællesskab.