Horizont-løbet 2026
17-04-2026 18:45 til 19-04-2026 14:00
Juniorspejdere SpejdereNogle af vores tropspejdere har ytret ønske om at komme med på Horizont-løbet, og det skal de selvfølgelig ikke snydes for!
Horizont-løbet er et løb for spejdere i alderen 10-15 år, der ikke før har prøvet Adventurespejd. Løbet består af en masse poster, man skal løse. Man vandrer mellem posterne (15-20 km i alt), og når det bliver aften, får man udleveret ingredienser og laver aftensmad. Overnatning foregår i telt eller bivuak, som vi har med hjemmefra. I år er løbet ikke en konkurrence, så det handler bare om at se, hvad spejderløb er, og at skubbe til sine grænser.
Selve løbet starter først lørdag formiddag, men vi tager af sted fredag aften for at kunne være fremme til tiden. Husk madpakke til fredag aften, hvis I ikke har spist hjemmefra. Fredag til lørdag overnatter vi ved Dalum Spejdercenter nær Odense.
Information om turen:
- Afgang: Fredag kl. 18:45 fra Roskilde St. Vi mødes i stationsbygningen.
- Overnatning fredag til lørdag i telt ved Dalum Spejdercenter.
- Selve løbet: Fra lørdag kl. 11 (Børkop St.) til søndag kl. 10 (Brejning St.).
- Voksne på turen: Den ansvarlige leder på
turen er Trine. Patruljen kommer til at færdes på egen hånd, når de går mellem posterne, men kan altid ringe til Trine. De
vil formentlig også støde ind i hende på nogle af posterne, samt når de
skal sove. Hvis juniorspejdere gerne vil have
en af deres forældre med til overnatning, må de gerne det. Resten af løbet er forældre-frit (medmindre man gerne vil være hjælper/postmandskab -
skriv det i så fald i tilmeldingen).
- Hjemkomst: Søndag kl. 14:00 på Roskilde St.
- Deltagerbrev: Sendes til alle deltagere og deres forældre få uger inden løbet.
- Inkluderet i prisen: Forplejning fra lørdag morgen til og med søndag middag, Horizont-mærke til uniformen og transport til og fra løbet.
- Merchandise: Hvis man vil bestille en sort t-shirt med Horizont-logo (125 kr.), en sort års-t-shirt med hemmeligt tema-tryk (125 kr.) eller et klistermærke med Horizont-logo (5 kr.), er der mulighed for det. Skriv i tilmeldingen, hvad I kunne tænke jer og i hvilken størrelse, så laver vi en separat betaling til merchandise.
Spørg lederne eller Christian (som er en af løbets arrangører), hvis I er i tvivl om noget. I kan også læse mere om løbet her.
Bemærk, at der skal være mindst tre tilmeldte, for at vi kan tage med. Tilmeldingen lukker fredag d. 13/3 2026.