Spejdernes Lejr 2026 Junior, trop, senior
18-07-2026 08:00 til 26-07-2026 20:00
Juniorspejdere Seniorspejdere SpejdereSpejdernes Lejr 2026
Sommerlejr
18. – 26. juli 2026
Hej junior, trop spejder, senior
Så er det op på mærkerne! Vi skal på sommerlejr, hvor deltagerantallet forventes at ramme 30.000 med spejdere fra både ind- og udland på tværs af alle spejderkorps.
Er du derfor vild med udeliv, luft, nye bekendtskaber, stort fællesskab, en masse sjove aktiviteter og hygge i lange baner? Så er Spejdernes Lejr 2026 helt sikkert noget for dig.
På lejren vil der være store lejrbål, hvor alle 30.000 spejdere er samlet. Mon vi kan være der?
Temaet på lejren er ”Alle ind i Fællesskabet”, fordi fællesskabet er kernen i spejderlivet.
Besøg:
Vi vil meget gerne have besøg på lejren, men da der er planlagt aktiviteter i løbet af ugen, opfordrer vi jer til at kontakte os, så I har mulighed for at komme i et tidsrum, hvor der ikke er aktiviteter.
Derudover siger vi aldrig nej tak til en kage eller lignende ;-)
Du og dine forældre kan inden lejren læse mere om lejren, aktiviteter, program og meget andet via hjemmesiden eller facebook:
www.spejderneslejr.dk
www.facebook.com/spejderneslejr
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ida eller Simon
Sted:
Hedeland Naturpark, Sjælland
Pris og tilmeldingsfrist:
1875 kr efter gruppen har givet et tilskud
Skulle økonomien være en hindring for at deltage i lejren, så kontakt Ida Damm Andreasen på 40204145
Lommepenge:
Alle måltider bliver serveret på lejren, så lommepenge er til gøgl. På lejren vil der være “Lejrtorvet”, hvor der er rig mulighed for at købe alt, lige fra is og slik til forskellig spejdergrej og lejr t-shirts.
Lommepengene skal sættes ind på et kontaktløs “skejser” armbånd, som vi får inden lejren. Herpå kan mor og far også sætte flere penge ind hjemmefra i løbet af lejren.
Badning:
Spejdernes Lejr tilbyder vandaktiviteter m.m. så husk badetøjet. Der er desuden mulighed for bad på lejren, det er en god idé at have en pose/taske med til at have sine bade ting i til og fra badet.
Sådan får I fat i os:
Skulle det blive nødvendigt at kontakte os, vil der være mulighed for at ringe eller skrive til lederne. Lige nu Ida Damm Andreasen på 40204145
Transport til/fra lejren
Der bliver fælles bustransport til og fra lejren som Spejdernes Lejr står for som er med i prisen, opsamlingsstedet og tidspunkt kommer senere.
Transport af grej
Til Spejdernes Lejr skal vi have en del grej med, der skal fragtes til Sjælland og retur igen. Der er mere end vi kan have i spejdernes egen lukkede trailer. Vi vil derfor gerne høre om, der er nogen, der har mulighed for eller kender en vognmand med en lastbil, der kan have vores grej med derover – og modsat når vi skal hjem.
Pakkeliste
Tøj til varmt og køligt vejr. Regntøj er godt til både regn og blæst.
Undertøj
Strømper
T-shirts
Shorts
Tyk trøje
2 par sko
Støvler
Badetøj
Gummistøvler
Skyggende hat
Evt. bålkappe eller tæppe
Sovepose og liggeunderlag. Luftmadrasser er ikke praktiske pga. den begrænsede plads i teltene
Nattøj
Toiletsager (tandbørste/pasta, sæbe, håndklæde)
Lommelygte
Dolk
Drikkedunk
Dagturs rygsæk (mindre taske)
Pose til bade-grej
Sygesikringsbevis (kan opbevares af lederne under lejren, hvis det er i en kuvert med navn på)
Evt. medicin (kan opbevares af lederne under lejren, hvis dette ønskes)
Myggespray
Solcreme
Evt. slik
HUSK madpakke og drikkevarer til frokost første dag
Husk du skal selv kunne bære alt din bagage, en rygsæk vil derfor være at foretrække, da der er et godt stykke fra bussen til lejrpladsen at gå, og vi skal have alt bagage med i en omgang.