Kristi Himmelfartslejr 2026
14-05-2026 13:00 til 17-05-2026 11:00
Juniorspejdere Trop / Senior Ulve FamiliespejderVigtigt: Sidste tilmeldingsfrist er fredag d. 20. marts. Denne dato skal overholdes, hvis man vil med på turen. Der har været stor interesse omkring lejren og der er begrænsede pladser så derfor den tidlige tilmelding.
Westernbyen Trevældorado har engang været et livligt sted, hvor guldstøv hang i luften, og hvor minevogne knirkede døgnet rundt, når de blev læsset med dagens fund. Hele egnen blev bygget op omkring de rige guldårer i bjergene, og folk strømmede til fra nær og fjern for at prøve lykken.
Men tiderne har ændret sig.
I dag ligner Trevældorado mere og mere en spøgelsesby. Vindstøvet hvirvler gennem den øde hovedgade, skodderne klaprer i vinden, og de gamle miners indgange står mørke og forladte. Det er mange år siden, nogen har fundet bare den mindste glimt af ægte guld, og én efter én har byens indbyggere pakket deres få ejendele og forladt stedet i håb om en bedre fremtid.
Tilbage er kun en lille håndfuld sjæle, som nægter at give op:
· Sheriffen, der stadig vandrer op og ned ad gaden og prøver at holde lov og orden, selvom der ikke er meget tilbage at holde styr på.
· Saloonejeren, som trofast tørrer de samme tre glas af hver dag og prøver at holde modet oppe.
· Et par småkriminelle, der altid synes at kunne lugte muligheder – selv i en næsten forladt by.
Trevældorado balancerer på kanten af glemslen.
Lejren er en temalejr i bedste western og guldgraver stil. Vi skal bo i telt, bygge lejrplads med reb og rafter og lave mad over bål.
Det bliver en lejr fyldt med aktiviteter og lejrhygge.
Sted: Trevæld Spejdercenter, Trevældvej 7, 7830 Vinderup
Kørsel: Vi arrangere ikke fælleskørsel men aftal gerne med hinanden.
Start: torsdag d. 14. maj kl. 13.00 mødes vi på parkeringspladsen ved Trevæld centeret.
Bemærk at det er "kys og farvel" ved parkeringspladsen.
Slut: Søndag d. 17. maj kl. 11.00 er vi klar til at blive hentet på parkeringspladsen ved Trevæld centeret.
Pris: 300 kr. (75 kr. for Familiespejdere) som betales ved tilmelding. I prisen er inkluderet mad og aktiviteter.
Vigtigt: Sidste tilmeldingsfrist er fredag d. 20. marts. Denne dato skal overholdes, hvis man vil med på turen.
Pakkeliste
Mød op i det tøj, som du forestiller dig at bruge de første par dage: Spejderuniform, tørklæde, kondisko og t-shirt/bukser mv.
Spejderne skal selv kunne bære deres bagage. Husk venligst på dette, når I pakker. Vi anbefaler kraftigt at medbringe alt i en stor rygsæk. Lån eventuelt af bekendte.
Overvej om du behøver en jakke med. Er din uniform nok sammen med en trøje samt regnjakke?
Overvej nøje hvor meget du behøver af forskelligt tøj. Jo mere du tager med, jo mere skal du selv bære fra parkeringspladsen til lejrplads.
Pak gerne tøj i plastikposer i rygsækken, så f.eks. alle strømper er i én pose. Så holder det sig tørt i tilfælde af regn. Når vi kommer til lejren, skal vi jo først have sat telte op, før vi kan komme i tørvejr.
Husk at få navn på ting og tøj. Lad jeres barn pakke selv, mens I guider og vejleder. Så ved han/hun, hvad der er i tasken - og hvor det er :-)
Ulvene skal ikke medbringe mobiltelefon.
Tøj - personligt udstyr | Lejrudstyr | Andet |
Regntøj (jakke + bukser) Gummistøvler Evt. sandaler Bukser Shorts T-shirts Langærmet bluse (evt. Fleece fra uniform) Undertøj Strømper Evt. Kasket Badetøj | Sovepose Liggeunderlag Evt. Lille hovedpude Evt. dolk + bælte Flad tallerken Dyb tallerken Krus/mug Kniv, gaffel, ske Viskestykke Lommelygte Drikkedunk | Sygesikringskort Tandbørste Lille tandpasta Solcreme Håndklæde (overvej størrelsen) Lille shampoo Kam/børste Evt. hårspænder/elastikker Andre personlige toiletsager Evt. Medicin Poser til beskidt tøj mv. Evt. siddeunderlag (lille foldbart) Evt. mobiltelefon + lader + evt. powerbank. Ulvene skal ikke medbringe mobiltelefon. Kortspil, bøger, andet? Evt. lommepenge til slikboden |
Hvis I har spørgsmål til lejren inden tilmelding, så kontakt en leder fra spejderens enhed.