Familiespejdernes sommerlejr på ungdomsøen
13-06-2026 08:45 til 14-06-2026 14:05
Vi gør det igen. For det er skæppe skønt på Ungdomsøen.
Vi håber at I har reserveret datoerne d. 13. og 14. juni, for vi skal selvfølgelig gentage succesen fra de sidste år med endnu en tur til ungdomsøen.
Til dem der ikke kender stedet, kan man finde mere info her: www.ungdomsoen.dk
På turen skal vi ud og sejle, sove i telte (vi har også et shelter), lave mad over bål, måske suppleret af en reje og/eller en pølse samt synge solen ned ved lejrbålet.
Vi skal også på opdagelse med lommelygterne, for øen er fuld af underjordiske gange, ligesom den summer af liv fra insekterne og fuglene der nyder freden og floraen langt fra byens larm. Og husk selvfølgelig badetøj, håndklæder og solcreme.
De praktiske detaljer klarer vi via Oase.
Pris: 350,- kr. per voksen og 200,- kr. per barn
Sted: Vi mødes i Nyhavn ved Spar Shipping som vi skal sejle med. Vi slutter samme sted om søndagen.
Husk: Telt, sovepose, liggeunderlag, spisegrej og tøj til at være ude hele tiden. Evt. ørepropper, solcreme og badetøj.