Opstart
20-08-2026 18:30 til 20-08-2026 20:00
Vigar StammeSPEJDEROPSTART 2026
Kære spejdere i alle aldre og forældre
Vi håber, at I har haft en dejlig sommer og er klar til skolestart og til at starte til spejder igen.
Vi ledere er så klar!
… Og vi vil gerne invitere jer til OPSTART
TORSDAG D. 20. AUGUST kl. 18:30
Vi mødes i hytten og får en kop kaffe, te eller saft sammen med de andre ledere, spejdere, forældre og søskende.
Udover at hygge skal vi høre lidt om sommerlejren, og hvad der kommer til at ske til spejder den kommende sæson.
Der er traditionen tro også oprykning for alle dem, der skal op i en højere spejderenhed.
Denne tradition har vi haft i mange, mange år i Vigar Stamme. Det er her, hvor spejderne fysisk skal kæmpe sig ud af den tidligere enhed og modtages af den næste. Det er en sjov leg, som ofte gør oprykningen til en stor ting for mange af spejderne. Vi håber derfor at se så mange af jer som muligt.
Der er ikke brug for tilmelding til opstarten, og det er gratis at deltage.
Vi kunne dog rigtig godt tænke os, hvis et par forældre har lyst til at bage kage til opstarten. Hvis I har lyst til det, så skriv til Agnete på ar@kfumspejderne.dk.
________________________________________________________________________________
De ugentlige møder går i gang ugen efter opstarten efter følgende plan:
Aldersgruppe | Mødedag | Ugedag | Tidspunkt |
Familiespejdere | 3 år-skolestart (+ en forælder) | lørdage i lige uger | kl. 10-12 |
Bævere | 0.-1.klasse | Mandag | kl. 18-19.30 |
Ulve | 2.-3. klasse | Tirsdag | kl. 18-19.30 |
Junior, trop og senior | 4.klasse og opefter | Onsdag | kl. 18.30-20.30 |
Mange spejderhilsner lederne