Arbejdsdag
11-05-2019 09:00 til 11-05-2019 17:00
Sct. Michael Gruppe, SlagelseArbejdsdagen er den dag, hvor vi får klaret alle de ting ved hytten, som der bare ikke er tid til i hverdagen.
Dette er fx at der skal males, fældes træer, slås græs, smøres borde og lejrbålsbænke, luges og ryddes op og laves mad og leges med overskydende børn og meget andet.
Der er altså rigeligt med aktiviteter, som vi har brug for ekstra hænder til, og derfor vil vi gerne invitere jer til arbejdsdag i hytten.
Hvis man inden dagen har nogle ideer til noget som man kan bidrage med på dagen, eller noget som man føler at der skal gøres, skal man være velkommen til at komme og hive fat i en af lederne til møderne, så vi kan forsøge at tage det med i planlægningen af arbejdsdagen
Vi begynder dagen klokken 9.00 i hytten på Thorvaldsensvej, hvor vi tager en hurtig kop kaffe og fordeler opgaverne, inden vi skyder dagen i gang.
Omkring klokken 11.30 spiser vi en fælles frokost.
Vi klør på til klokken 17.00, og efter en hurtig oprydning er der klar med lækker mad fra grillen. Sædvanen tro med tilhørende gode vine og andre lækre drikkevarer til såvel børn som voksne.
Der er fællesspisning i solskinnet på terrassen, og skulle det - mod forventning - være vådt, så rykker vi selvfølgelig bare ind i hytten.
Det plejer at være superhyggeligt – og trækker selvfølgelig mange spejdere og familier …..
På forhånd tak – vi ses med frisk gå-på- mod.
Thorvaldsensvej-arbejdsgruppen.
Pladser
Antal pladser: 100Ledige pladser: 83
Tilmeldingen til dette arrangement lukkede 10-05-2019 23:59:00