Bornholm rundt
06-06-2019 14:00 til 10-06-2019 21:00
Juniorspejdere Seniorspejdere SpejdereBornholm Rundt i pinsen 2019
Vi deltager i Spejdermarchen og går Bornholm Rundt i pinsen. Ruten er kuperet og følger cykelstien langs kysten Bornholm rundt – det er en smuk tur. Det er et spejder event og der deltager spejdere fra mange forbund.
Marchen har i år 40 års jubilæum.
Vi går i uniform!
Vi går sammen og der er mulighed for at snakke med spejdere fra andre grupper.
Turen til og fra Bornholm
Vi mødes torsdag d. 6/6 ved Bornholmerbussen (vi kan evt. tage toget sammen fra Glumsø til København) og kommer hjem mandag d. 10/6. Tidspunkterne kommer senere når vi har tilmeldt os. Vi har af hensyn til tilmeldingen brug for at vide hvem, der deltager i Bornholm rundt.
Vi håber at få en eftermiddagsafgang med Bornholmerbussen.
Vi har fået lov til at sove i en spejderhytte når vi kommer. Medbring penge til busbilletter.
Vandreturen og forberedelse til vandreturen
Bornholm rundt er 105 km fra fredag eftermiddag til søndag, og er dermed på ingen måde en afslappende tur. Man kan vælge at deltage eller gå kortere stræk - det er ok. Der vil med stor sandsynlighed være nogle der ikke kan fuldføre de 105 indenfor de tider der er krævet – det er ok, der er generelt mange der udgår i løbet af weekenden. Man er øm efter de første 30 km fredag, endnu mere øm efter lørdagens 42 km, og det gør ondt at komme i gang med de 34 km søndag. Man kan stadig få et vandreskjold der matcher den distance ma har gået – man får bare ikke mærkerne Bornholm rundt og 100 km, hvis man ikke gennemfører. Vi går alle i eget tempo - og dermed IKKE i flok. Når man skal gå så langt er man nødt til at finde sin egen rytme.
Der er krav til de enkelte:
Man er effektiv om morgenen og klar til afgang til tiden – man har ca. 1 time til at pakke og spise morgenmad fra man bliver vækket og til der er afgang. Dette stiller krav til alle om at deltage i arbejdet med pakning, telte mm.
Man kan selv håndtere vabler
Ankommer indenfor fastlagte tidsintervaller til spisetider/poster mm
Hvis man stopper undervejs skal man selv kunne komme til lejren (der er nogle ved vandposterne der hjælper)
Man skal selv sætte telte op efter endt dagstur
Hvis man ikke er der i tide bliver man anset for udgået. Der er vandposter og mulighed for at blive opsamlet hvis man har overvurderet egne evner, og vil udgå for hver ca. 5 km. Hvis en spejder udgår ses vi igen om aftenen når alle mødesJ Når en deltager kommer i mål, udgår eller på anden måde forlader ruten, skal han/hun gå til Foderbrættet (campingvognen) (mål eller spisested) og blive registret, husk start kortet
Alle bør træne og som minimum være i stand til at gå 15 km med en hastighed på 6km/t i Glumsø og omegn. På Bornholm vi forventer at skulle gå med omkring 5 km/t i mere kuperet terræn end omkring Glumsø. Træning øger sandsynligheden for at fuldføreJ - der er flere der bør starte med at træne hurtigst muligt. Der vil inden være mulighed for at prøve at gå rund om Tystrup-Bavelse søerne samt at man har mulighed at gå med Glumsø gå hold hver onsdag.
Vi sover i telt på campingpladser.
Under løbet går vi uden bagage som transporteres rundt.
Alle går med en vandflaske, vabelplaster inkl. nål og hvad de ellers skal bruge i løbet af dagen. Desuden kan det være dejligt at have med til en is eller hvis man vil købe frokosten mandagJ