Træklatreinstruktør uddannelse 2027
30-04-2027 19:00 til 19-09-2027 17:00
matilde.skousen@gmail.com
Har du lyst til at udforske træklatringens muligheder? Har du lyst til at kunne klatre og lede andre ud og klatre på en sikker og tryg måde? Har du lyst til at blive klatreinstruktør? Så er det nu du har muligheden for at blive træklatreinstruktør (TKI)
Over 4 weekender vil du blive undervist af erfarne instruktører i træklatringens verden og
muligheder. Du vil få indgående kendskab til udstyr, ruteføring, sikring, redninger og
trækendskab, så du sikkert kan tage dine spejderne med ud og klatre. Kurset følger
klatresamrådets normer og vil slutte af med en eksamen.
Efter en bestået eksamen kan du kalde dig Træklatreinstruktør (TKI) og være godkendt til at kunne lede klatreaktiviteter i træer i henhold til KFUM-Spejdernes og klatresamrådets regler.
Det praktiske og forudsætninger:
Erfaringer med klatring er en fordel, men ikke et must. Derudover forventer vi, at du har en vis grad af en fysisk grundform, da du kommer til at bevæge dig en del i træerne.
Kurset er kun tilgængeligt for spejdere og du skal inden eksamen fylde 18 år.
Det er et krav for at kunne gå til eksamen, at man deltager på samtlige weekender
og bruger tid mellem kursusdatoerne på at træne – du skal inden slutningen af august have toppet minimum 20 trætoppe.
Vi forventer at du har adgang til klatregrej, så du kan træne. Vi giver mulighed for at
købe grej til en god pris, og er til rådighed for sparring om indkøb.
En af kravene for at blive træklatreinstruktør er at du har et opdateret førstehjælpsbevis - vi har inkluderet dette i kurset for at sikre, at vi alle har et bevis, der er up to date.
Inkluderet i prisen er forplejning, overnatning på fællessal (eller ejet telt), undervisningsmateriale, førstehjælpskursus (8 timers), leje af grej til selve kurset, eksamensgebyr og 5 års medlemsskab af Dansk Træklatreforening.
Bemærk at kurset foregår over 4 weekender!
Datoer:
30. apr. - 2. maj
28. maj - 30. maj
27. aug. - 29. aug.
17. sep - 19 sep (Eksamensweekend)
Alle weekender fra fredag kl 19.00 til søndag kl 17.00
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os
Vi ser frem til at se dig i trætoppene
Pris
Pris: 0,00Pladser
Antal pladser: 12Ledige pladser: 12