Spejdernes Lejr 2022
23-07-2022 00:00 til 31-07-2022 00:00
Til sommer går det det løs på SL2022 i Roskilde. Vi skal deltage sammen med ca. 40.000 andre spejdere i Nordens største spejderlejr. Så bliver det ikke meget større – i alle henseender!
Vi skal dele lejrplads med vores venskabsgruppe, Karsten Thomsen Gruppe, fra Sydslesvig. Dem glæder vi os rigtigt meget til at se igen. Vores nærmeste naboer bliver de øvrige spejdergrupper i Sorø kommune.
Af hensyn til det kæmpe planlægningsarbejde, der kommer til at ske forud for lejren, både for lejrledelsen og for os ledere lokalt, er det vigtig at vi allerede nu ved, hvor mange børn og voksne, der skal afsted fra Bisp Absalon gruppe.
Vi har valgt at tilbyde turen til spejdere fra 3. klassetrin og op.
Deltagergebyret pr. spejder bliver kr. 2.250. Det er rigtig mange penge. Derfor har vi, i Gruppebestyrelsen, besluttet, at sætte deltagerbetalingen til
Kr. 1.000 pr. spejder!
Den resterende del af beløbet op til deltagergebyret dækkes delvist af lejrpladstilskud fra kommunen samt fra de midler vi har tjent og samlet ind ved f.eks. salg af julekalendere og lignende aktiviteter.
Prisen inkludere fælles transport til og fra lejren.
Opkrævningen bliver delt i 2 rater af hhv. 2x kr. 500. Tilmelding er bindende, idet gruppen opkræves det fulde beløb for hver tilmeldt spejder. Tilmelding og første rate forfalder 1. marts.
Der kommer mange flere oplysninger ud, når vi har dem. Men du kan allerede nu læse mere på den officielle hjemmeside: https://spejderneslejr.dk/
Spørgsmål kan rettes til enhedslederne eller til gruppeleder Sofie Knudsen (tlf. 2328 2993). Vi bliver lige så stille klogere på lejren, som den nærmer sig.
Spejderhilsner
Lederne
Bisp Absalon Gruppe