Dagstur til Mønsted Kalkgruber - Ulve

01-05-2022 09:30 til 01-05-2022 15:30

Ulvene skal på opdagelse i de fascinerende, imponerende og måske lidt skræmmende grubegange, som minearbejderne har hakket ud med håndkraft. Der er 4 km gange, hvoraf de 2 km er oplyste. Vi skal selvfølgelig en tur ind i mørket med lommelygter sammen - og vi håber, at alle kommer ud igen :-)

Dagen byder også på fortællinger om Jens Langkniv, flagermus, kalkbrydning, ost og meget andet. Vi skal naturligvis også ind i den underjordiske biograf - grubebio - og se et multimedieshow om kalkens og grubernes historie. Derudover skal vi hygge med bål, pandekager, kage og varm kakao. Der bliver også tid til at lege og gå på opdagelse rundt i området.

I gruberne er temperaturen 8 grader året rundt, så husk varmt tøj - også selvom solen skinner udenfor.

Mønsted Kalkgruber - Vælg mellem 167 sommerhuse - Feline Holidays

Dagsprogram:

9.30:      Afgang fra Resen Skole

10.00:    Ankomst Mønsted Kalkgruber, Kalkværksvej 10, Mønsted, 7850 Stoholm. Diverse aktiviteter og madpakke undervejs.

15.00:    Afgang fra Mønsted Kalkgruber

15.30:    Ankomst Resen Skole


Pris: 100 kr. som betales på MobilePay 23656 sammen med tilmelding. Husk at mærke betaling "Mønsted Kalkgruber og spejderens fulde navn"


Medbring:

  • Madpakke til frokost

  • Drikkedunk

  • Lommelygte

  • Varmt tøj (8 grader i gruberne)

  • Krus/mug

  • Plasttallerken

  • Evt. regntøj og gummistøvler - tjek vejrudsigten på dagen - vi er både i gruberne og udendørs i området

  • Evt. lidt lommepenge til museumsbutikken


Sidste tilmeldingsfrist er tirsdag d. 26. april. Herefter får I at vide, hvem der skal køre ud, køre hjem samt bage en kage.

   

Hilsen Ulvelederne


Hvor

Mønsted Kalkgruber
Kalkværksvej 10
Toftum
7850 Stoholm Jyll
Danmark

Hvornår

Fra 01-05-2022 09:30
Til 01-05-2022 15:30

Arrangør

Skivehus Gruppe
40709604
jrl@lybykirkevej2.dk