Besøgsdag Spejderneslejr 2022
25-07-2022 08:00 til 25-07-2022 17:00
Bæverne (0. - 1. klasse) Ulvene (2. - 3. klasse)Når de store spejdere skal på lejr i år bliver det på spejdernes lejr 2022 i Hedeland.
Her giver vi ledere Bævere og Ulve spejdere en mulighed for at komme på besøg på lejren, hvor vi skal se og prøve en masse sjove ting.
Spejdernes lejr er en kæmpe lejr for 35.000 spejdere og der
kommer også andre spejdere fra hele verden.
Denne skal vi da se og opleve, bare for en enkelt dag når nu den er i vores
egen baghave.
Besøgsdagen er Mandag 25. Juli fra kl. 08:00 – 17:00
Gennem dagen skal vi rundt og se lejerens seværdigheder, besøge aktivitetspladser og lave en masse spændene aktiviteter. – Det bliver smaddersjovt.
Her kommer lidt om det praktiske.
På denne dag skal vi gå en masse rundt på lejren så gode gå sko
er supervigtigt.
Da hele lejren er ude, er vi ude hele dagen, så jeres børn skal være klædt godt
på til at være ude hele dagen.
I skal også medbringe en lille turrygsæk der kan indeholde en drikkedunk og en regnjakke. Regnjakken er mest hvis det danske vejr er meget dansk.
Vi vil arrangere frokost, men det vil også være en god ide at give jeres børe en mindre snack med i rygsækken (Myslibar, håndmad, frugt m.m.) bare så den lette og pludselige sult kan slukkes hurtigt.