Webinar - Formål med spejderarbejdet og korpsets organisering
09-03-2023 20:00 til 09-03-2023 21:00
For KFUM-spejdere landet over byder februar måned på gruppens årlige generalforsamling. Her hyldes foreningsdemokratiet, og gruppen sætter retning for spejderarbejdet og gruppens udvikling i den kommende tid.
Erfarne og nye kræfter træder ind i bestyrelsen, og KFUM-Spejdernes udviklingskonsulenter vil gerne være med til at klæde nye gruppebestyrelser bedst muligt på til at løfte opgaven.
Det gøres igennem en webinarrække, der primært henvender sig til nye bestyrelsesmedlemmer og ledere, men også de, der gerne vil have genopfrisket korpsets organisering og rolle- og opgavefordeling i gruppebestyrelsen. I løbet af de tre webinarer kan I også få tips og trick til det gode bestyrelsesarbejde og fylde “værktøjskassen” op.
Formål med spejderarbejdet og korpsets organisering v/Udviklingskonsulent Thomas Olsen
Dette webinar er det første i rækken og til dette seminar inviteres du til en snak om spejdersagen - for hvorfor er det egentlig, at vi er spejdere? Derudover kan du også høre om korpsets opbygning og gruppens forskellige enheder.
Det er gratis at deltage og du tilmelder dig her senest den 3/3.
Efter tilmeldingsfristen vil du modtage en mail med link til webinaret.