Endelig tilmelding: Sommerlejr 2023 for bævere og ulve
25-06-2023 16:00 til 28-06-2023 18:00
Bævere UlveÅrets sommerlejr kommer til at foregå på Spejdercentret Gurredam nær Helsingør. Vi tager af sted med hele gruppen, dog sådan at bævere og ulve kun har tre overnatninger, men troppen er af sted fra lørdag til fredag. Overnatningen kommer til at foregå i vores egen gruppes telte, og vi laver mad over bål. Vi har naturligvis ikke hele programmet klar endnu, men nogle af aktivitetsmulighederne er en spændende tur på skovstien, klatring og/eller GPS-løb. For ulvene er der også mulighed for søaktiviteter (tømmerflådebygning).
Det angivne starttidspunkt er ikke endeligt, idet vi endnu ikke ved, hvornår vi må komme på centret. Transport til og fra centeret kommer til at foregå i egne biler, men vejen ud for centeret er spærret det meste af søndagen, så vi mangler at få at vide, hvor tæt på vi kan komme til at køre. I hører nærmere, når vi ved mere. Onsdag d. 28/6 inviterer vi jer til at komme til lejren kl. 16. Jeres børn vil så vise jer lidt rundt, og vi byder på en bid mad, inden I kører hjem. Vi slutter af kl. 18.
Prisen for at deltage bliver 450 kr., hvoraf I har betalt 150 kr. ved forhåndstilmeldingen. Hvis du vil være sikker på en plads, skal du svare på denne invitation og indbetale de resterende 300 kr. senest lørdag d. 29. april.
Det har været lidt af et puslespil at få lederbemandingen til at gå op, men med lidt forældrehjælp er det lykkedes. Louise er med som bæverleder med hjælp fra Eliza, Oliwias mor. Måske kommer Ole og Ania også. Hos ulvene er Nicolaj og Jonathan med som ledere. Edgar hjælper dem fra tirsdag aften
De fleste af os ledere har været med til zoom-møde med lejrstaben, og vi kan sige, at de lyder rigtigt flinke og klar til at give os en god oplevelse.
Vi glæder os til sommervejr og sommerlejr og håber, at I alle vil tage med og nyde det rigtige spejderliv. Vi udsender selvfølgelig flere detaljer til de tilmeldte spejdere senere, men skulle der dukke nogle spørgsmål op, er I altid velkomne til at spørge os ledere.