Webinar for nye gruppebestyrelsesmedlemmer del 2

13-03-2024 19:30 til 13-03-2024 21:00

Til dette webinar inviteres du, der sidder i en gruppebestyrelse, til en snak om roller, opgaver og formål.

Denne aften kan du høre mere om bestyrelsens roller og opgaver, sådan som det står i vores vedtægter, men også om alt det andet som en bestyrelse arbejder med for at gøre det endnu sjovere at være spejder og spejderleder.

For KFUM-spejdere landet over byder februar måned på gruppens årlige generalforsamling. Her hyldes foreningsdemokratiet, og gruppen sætter retning for spejderarbejdet og gruppens udvikling i den kommende tid. Erfarne og nye kræfter træder ind i bestyrelsen, og KFUM-Spejdernes udviklingskonsulenter vil gerne være med til at klæde nye gruppebestyrelser bedst muligt på til at løfte opgaven. Det gøres igennem en række af webinarer, der primært henvender sig til nye bestyrelsesmedlemmer og ledere, men også de, der gerne vil have genopfrisket korpsets organisering og rolle- og opgavefordeling i gruppebestyrelsen. I løbet af tre webinarer kan I også få tips og trick til det gode bestyrelsesarbejde og fylde “værktøjskassen” op. 

Hvis du deltog på sidste års webinarrække til gruppebestyrelsesmedlemmer, så vil årets 3 webinarer være en gentagelse. 

Efter tilmeldingsfristen vil du modtage en mail med link til webinaret. Det er gratis at deltage. Tilmeldingsfristen er mandag d. 11. marts.



Deltager

Hvor

KFUM-Spejderne i Danmark
Wagnersvej 33
2450 København SV
Danmark

Hvornår

Fra 13-03-2024 19:30
Til 13-03-2024 21:00

Arrangør

KFUM-Spejderne i Danmark
70102666
info@kfumspejderne.dk