Bæver- og ulvesommerlejr pinsen 2024
17-05-2024 18:30 til 20-05-2024 12:00
Bævere UlveFra fredag d. 17. maj kl. 18.30 til mandag d. 20. maj kl. 12.00 tager bæverne og ulvene på sommerlejr sammen.
I år har bæver- og ulvelederne besluttet at gentage succesen fra 2023 og tage på det, der hedder en MUS-lejr. Dvs. vi tager til et af spejdercentrene, hvor der også er andre spejdere (også fra andre korps) i alderen 6-10 år, som er med. Det giver også deltagerne en oplevelse af at være en del af noget større.
Vi har valgt at tage til Port Arthur i Tommerup på Fyn igen i år.
Årets tema er Jorden rundt.
Der kan læses mere om lejren her: https://portarthur.dk/musweekend.html (hvor det også er forklaret, hvorfor det hedder MUS 😊)
Tre eller to overnatninger
Lejren i sin helhed er med tre overnatninger i telt.
Men det er muligt for de børn, der ikke er klar på mere end to overnatninger, at de kan blive hentet søndag aften efter årets tema er rundet af.
Det håber vi er med til at gøre det muligt for flere at deltage.
Det er dog en klar anbefaling fra lejrens side, at man er med fra start fredag aften, da hele temaet for lejren bliver introduceret fredag aften.
Pris: kun 150 kr. pr. bæver / ulv, inkl. ”snolder” til både lørdag og søndag aften 😊
Transport
I år skal I selv sørge for at komme til og fra Port Arthur.
Vi opfordrer til at arrangere samkørsel, og vi skal nok efter endt tilmelding hjælpe ved at sende en liste ud over deltagere med relevante kontaktoplysninger for at gøre det lettere for jeres forældre at koordinere.
Tilmelding og andet praktisk
Da Port Arthur også har venteliste for enheder, der gerne vil med (vi er heldigvis forhåndstilmeldt), skal endelig tilmelding ske senest tirsdag d. 5. marts kl. 23.00.
Hvis der er udfordringer med tilmelding, så kontakt Peter Erdmann Bech for assistance.
Pakkeliste og flere praktiske informationer bliver sendt ud i løbet af april måned.
Børnene må IKKE have deres evt. mobiltelefoner med, så de skal kunne klare sig uden.
Vi glæder os i bæver- og ulveleder teamet til at få en rigtig god sommerlejr med alle de glade bævere og ulve, som får mulighed for at deltage 😊