PL/PA-kursus i Lille Skensved

28-09-2018 19:00 til 30-09-2018 13:00

Spejdere

KFUM-Spejderne i Ejby har inviteret spejdere i 6.-7. klasse til patruljeleder og -assistentkursus. De skriver:

I dine kommende spejderår vil du komme til at stå overfor, at du som patruljeleder og/ eller –assistent skal til at planlægge patruljemøder og få samarbejde op at køre med en måske en helt ny patrulje. Vi vil på dette kursus gerne give dig nogle værktøjer til dette. Derfor bliver det en weekend hvor du sammen med helt nye spejder-bekendtskaber skal få samarbejdet til at fungere i patruljen og samtidig få inspiration til hvordan man kan lære fra sig, når man skal lære sine patruljemedlemmer om kompas, knob, madlavning, orientering og andre spejderaktiviteter.

Kurset vil starte kl. 19.00 fredag d. 28. september ved Ejby Spejderhytte (Præstemarksvej 16, 4623 Lille Skensved) og slutter samme sted søndag kl. 13.00.


Vi vil bede dig om at medbringe følgende, som skal pakkes i en rygsæk, som I selv skal gå med (ca. 15 km. over to dage):

  • Spejderuniform og tørklæde

    • Hvis det ejes: Kompas, papir, kuglepind og dolk.

  • Tøj efter vejret

  • Nattøj til at sove ude

  • Sovepose og liggeunderlag

  • Toiletgrej

  • Spisegrej

  • Lygte og reflekser

  • Godt overtøj og fodtøj

Vi glæder os til at se dig

PL/PA-staben


Hvor

Ejby Spejderhytte
Præstemarksvej 16
Ejby
4623 Lille Skensved
Danmark

Hvornår

Fra 28-09-2018 19:00
Til 30-09-2018 13:00

Arrangør

Bolund Gruppe
kasserer@bolundgruppe.dk