Spejder for en dag - TILMELDING
29-09-2024 10:00 til 29-09-2024 15:00
TIL SPEJDERE:
Skal mor og far have tid til at klare de sidste dage i haven, eller vil du bare gerne ud og lave noget sjov sammen med dine spejdervenner?
Denne dag inviterer vi ALLE børn i området til at komme og være med, og vi vil gerne have dig med, så vi får en masse sjov!
Målet er at få en masse nye spejdere, så tag endelig din bedste ven, din nabo eller måske dine søskende med. Hvis du har en ven med, som ikke allerede er medlem i gruppen, så kan du få det fine "Tag en ven med"- mærke 👍🏼
Program:
10.00-10.30: Velkomst
10.30-11.30: Aktivitet
11.30-12.30: Frokost og bål
12.30-14.00: Klassisk Spejderløb
14.00-15.00: Afrunding på dagen
Lad mor og far blive hjemme og gå i haven, eller ordne vasketøjet, mens vi hygger os med sjov og ballade, og måske møder en masse nye venner.
På denne dag tager vi tørklæder på, men lader uniformerne blive hjemme, så evt. nye børn føler sig mere inkluderede :)
TIL BESTYRELSE OG TROP/SENIORSPEJDERE:
Vi har brug for jeres hjælp denne dag, Trop og Senior til at stå på poster og giv alle de yngre spejdere en god dag. Bestyrelsen til at have kontakt med de nye forældre der kommer på dagen.
Tilmeld jer herunder, uanset om du er spejder, Trop/Senior eller bestyrelse, så glæder vi os til at se dig!