Juleafslutning 2023 - Æbleskivemærket
13-12-2023 18:00 til 13-12-2023 19:30
Til dette års juleafslutning vil vi udover at spille julebanko forsøge at tage 'æbleskivemærket'. For at få dette mærke skal I spise 20 æbleskiver på 15 minutter. Det svarer til 1,3 æbleskive pr. minut. Man må gerne drikke vand under forsøget.
I skal selv medbringe 20 æbleskiver - optøede eller frosne spiller ingen rolle. Vi varmer dem. Æbleskiverne behøver ikke at være hjemmelavede. Lederne køber syltetøj/marmelade, flormelis og sukker.
Da mærkerne skal bestilles, må I meget gerne tilmelde jer senest mandag d. 11. december kl. 14.00, så vi ved, hvor mange mærker vi skal bestille.
Man får kun mærket, hvis man gennemfører. Hvis man ikke gennemfører, må man forsøge igen næste år.
I kan se mærket her: https://1sonderbro.dk/begivenhed/aebleskivemaerket
Vel mødt fra Lederne.