Kolle kolle | Medlemsservice

Kolle kolle

20-04-2026 02:00 til 27-04-2026 02:00

Seniorspejdere Spejdere

Kolle kolle

Kollektivmærket kan tages ved at deltage i et kollektiv med andre spejdere i spejderhytten. Det skal være minimum 5 overnatninger, og det må ikke være i en ferie. Man skal sove sammen og gå i skole, lave lektier, hjælpes ad med at handle ind, lave mad osv.

Spejderne skal bo i hytten fra mandag d. 20. april 2026 til efter spejder mandag d. 27. april 2026 (7 overnatninger) uden voksne.

De skal selv lave mad, vaske op, gå i seng, stå op, gå i skole til tiden, være vågne i skolen og gå i klub og til fritidsaktiviteter som vanligt.

Man kan ikke lave legeaftaler, hvor andre kammerater kommer i hytten den uge, og man kan heller ikke lave legeaftaler ude i byen. Denne uge har man dedikeret til samvær med spejderkammeraterne.

Som barn siger man ja til:

At have respekt for de andre ved at overholde de fælles regler spejderne har lavet sammen med lederne.

At møde op med godt humør og med en indstilling om, at det er noget vi gør sammen og hjælper hinanden med, når noget er svært.

Som forældre siger man ja til:

At spejderen må være i hytten uden voksne.

At man som forælder holder sig i behørig afstand fra hytten.

At hjælpe sit barn med at få planlagt, hvad barnet har brug for til hele ugen – fx idrætstøj, glattejern, bøger osv.

Spejderne må gå hjem og hente ting de evt. har glemt.
Der vil være en voksen på vagt hele ugen, og børnene kan få fat i en voksen hele døgnet.

Mærket kan afsluttes før tid, hvis man bliver syg eller ikke passer sin skole.

Det koster 400 kr. at deltage, og resten dækkes af gruppen. Dit barn er tilmeldt, når betalingen er registreret.
Børnene er dækket af Det Danske Spejderkorps’ ulykkesforsikring hele ugen.

For at få mærket skal man bo med sin gruppe/patrulje i spejderhytten i minimum 5 døgn. Det må ikke være i en ferie. I løbet af ugen skal man passe skole/arbejde, fritidsaktiviteter, lave lektier, købe ind og lave mad. Kort sagt skal man sammen med sine spejdervenner få en hel uge til at fungere i hytten.

Pris

Pris: 0,00

Hvor

Glumsø Gruppe
Stendyssevej 28
4171 Glumsø
Danmark

Hvornår

Fra 20-04-2026 02:00
Til 27-04-2026 02:00

Arrangør

Glumsø Gruppe
--Glumsø Gruppe--