Kolle Kolle-uge, sæson 2 (Gødvad), samt Førstehjælpsweekend
20-03-2026 17:30 til 27-03-2026 17:30
Glæd Jer til en helt fantastisk uge i spejdernes tegn. Vi skal bo sammen i hytten en hel uge, og det hele foregår imens man har en ganske almindelig hverdag ved siden af. Måske skal man i skole, måske skal man arbejde, man har muligvis også fritidsinteresser der skal være styr på. Men dette skal også passes - også de kedelige pligter som madlavning og rengøring. Der er ingen mor eller far som kommer og hjælper.
Vi starter Kolle Kolle-ugen med en spændende førstehjælpsweekend, hvor vi bruger søndagen på at samle ind til Børns Vilkår. Dette vil blive et særskilt arrangement. Deltager man derfor ikke i Kolle Kolle, er det stadig muligt at være med denne weekend. Førstehjælpsweekenden slutter søndag. Nærmere tidspunkt for afslutning bliver meddelt så hurtigt som muligt.
Vi hjælper hinanden med det hele og mere til.
Lige som sidst sætter vi os sammen og planlægger, hvad der præcis skal ske i løbet af ugen, så alle ved hvilke opgaver de evt. kan få, eller om der er nogen som ikke spiser med enkelte måltider. Det er også under denne planlægning der snakkes om menuen og hvem der har hvilke opgaver.
Lejren starter fredag d. 20/3 klokken 17:30 og slutter igen fredag 27/3 hvor man forlader en opryddet og rengjort hytte efter skoletid.
Hvis man ikke kan deltage hele ugen, er det helt okay bare at være med så meget man kan. Husk dog KUN at melde jer til de dage i deltager i. Et døgn svarer til aftensmad, morgenmad og frokost dagen efter.