Lidt middelalderligt rollespil og generalforsamling

12-02-2024 17:30 til 12-02-2024 19:00

Bolund Gruppe Grupperåd Ledere Rovere Bævere Ulve Juniorspejdere Spejdere Seniorspejdere
Kom og hør om spejdergruppens arbejde og økonomi - og se en delvis genopførelse af bævernes, ulvenes og juniorspejdernes rollespil om Mordet i Finderup Lade

Dagsordenen for selve generalforsamlingen er givet i KFUM-Spejdernes Love og Regler, men spejderne vil også gerne vise lidt af det, vi lavede på vinterlejren, og vi vil fortælle lidt mere om, hvad det at være spejder kan føre til. Vi vil gerne byde på en kop kaffe/te og i dagens anledning en fastelavnsbolle, så derfor beder vi om en tilmelding senest tirsdag d. 6/2 2024. Skulle det glippe med tilmeldingen, er du dog velkommen alligevel, da alle medlemmer skal kunne repræsenteres ved generalforsamlingen. Derfor håber vi også, at I vil stille med mindst én voksen fra hver familie. For spejderne er der almindeligt møde med tøndeslagning, dog fra kl. 17:30 til 19:00 for alle enheder. De må selvfølgelig meget gerne komme udklædt. I tilfælde af en syg spejder eller lignende fravær, forventer vi selvfølgelig afbud fra spejderen som sædvanlig.

Generalforsamlingsdagsorden

1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Aflæggelse af beretning.
4. Godkendelse af regnskab.
5. Forhandling om gruppens arbejde fremover herunder indkomne forslag,
og planer for udvikling og vækst.
6. Valg af gruppeleder og gruppeassistenter.
7. Valg af medlemmer til gruppebestyrelse.
8. Valg af to revisorer.
9. Eventuelt.


Valg af gruppeleder og gruppeassistenter: De tilstedeværende ledere i gruppen vælger gruppeleder og et antal gruppeassistenter. Valgbar er ethvert
medlem af korpset, der har modtaget korpsets lederbrev eller i forbindelse med sit valg modtager dette.

Ved valget til gruppebestyrelsen opdeles generalforsamlingen i 2 valggrupper:
a) De tilstedeværende medlemmer eller deres repræsentanter jf. stk. 2, som ikke er ledere, vælger 3-7 repræsentanter til gruppebestyrelsen. Antallet af repræsentanter afgøres af valggruppen selv. Valgbare er medlemmer i gruppen, der er fyldt 15 år eller forældre/værger til medlemmer i gruppen, der ikke er fyldt 18 år. Et medlem i aldersgruppen 15-17-årige kan ikke både lade sig repræsentere ved forælder eller værge og selv opstille til gruppebestyrelsen. Man vælges for 2 år. Hvert år er halvdelen på valg.
b) De tilstedeværende ledere i gruppen vælger 1-4 lederrepræsentanter til gruppebestyrelsen for 2 år ad gangen. Valgbar er ethvert medlem af korpset, der har modtaget korpsets lederbrev eller i forbindelse med sit valg modtager dette og som har en lederfunktion i gruppen.
Ud over de valgte fra de to valggrupper, er gruppelederen også medlem af gruppebestyrelsen. Ved valg til gruppebestyrelsen skal repræsentanter fra valggruppe a udgøre mindst halvdelen af gruppebestyrelsens medlemmer.

Hvor

Bolund Gruppe
Lindebjergstien 25
Gundsølille
4000 Roskilde
Danmark

Hvornår

Fra 12-02-2024 17:30
Til 12-02-2024 19:00

Arrangør

Bolund Gruppe
kasserer@bolundgruppe.dk