Mallorca - vandretur i Tramuntana GR221 | Medlemsservice

Mallorca - vandretur i Tramuntana GR221

14-10-2022 16:00 til 23-10-2022 20:00

Seniorspejdere Spejdere

Mallorca - vandretur i Tramuntana GR221 

 

Vi planlægger at gå del af GR221 - i Mallorca i efteråret 2022. Flybilletterne skal bestilles inden sommerferien og det vil være muligt at få en afbestillingsforsikring. Reserver hele efterårsferien. 

For at deltage er det et krav at:

  • ·         Man har trænet til vandreture sammen med gruppen f.eks. sommerlejr på Langeland 2020, eller Påsketur 2021 eller er senior.

  • ·         Man er fuldt vaccineret mod covid-19

  • ·         Man er stivkrampevaccineret

  • ·         Man har en rejseforsikring

Vi tager afsted 7-8 dage, detaljer om fly kommer efter tilmelding.

Nu har vi gået en del sammen, men har ikke fået trænet meget til turen. Det betyder at vi kommer til at træne lidt frem til turen, ligesom alle bør gå ture og vandre med en rygsæk selv også.

Dagsstrækningerne vil generelt være under 15 km og der vil være dage, hvor vi ikke går, men ser på området. GR221 – de tørre stens rute – er flot og der skal være energi til at nyde de spektakulære udsigter. 

Der er indlagt en ekstra dag som buffer for at undgå uforudsete hændelser. Hvis vi grundet dårligt vejr er nødt til at blive en dag et sted, hvis uheldet skulle være ude eller hvis der er noget vi ”bare må se” kan vi bruge bufferdagen.  Hvis alt går som planlagt har vi en ekstra dag til sidst og kan kigge nærmere på Palma.

Hele ruten er 140-150 km delt op i strækninger, hvor der med mellemrum er mulighed for at overnatte og købe lidt ind, så vi ikke skal bære al maden. Ruten er afmærket, og vi følger den afmærkede rute, men vi har fokus på træning af brug af kort og kompas.  Vi kommer til at gå i og langs med Tramuntana bjergkæden på Mallorca. Vandrestrækningerne er en blanding af grusveje, sten og klipper. Det vil være afvekslende, og vi kommer til at meget op og ned. Vi skal bære alt, og en let, rigtigt pakket oppakning er vigtig for os.

Vi håber også – om Corona vil - at en af dagene bliver sammen med spejdere på Mallorca.


Dag 1

Ankomst til Palma lufthavn

Bus 1 fra Lufthavn til Palma

Bus 203 fra Palma Busstation til Deià

 

Vandre Deià – Port de Sóller (10 km) - spejderbesøg

Dag 2

Port de Sóller – Spejderbesøg samt en dukket ved stranden

Dag 3

Port de Sóller – Ref de Tossals (10 km)

Dag 4

Ref de Tossals – Lluc (16 km)

Dag 5

Santuari de Lluc – kloster ved Lluc

Dag 6

Torrent de Pareis – et fantastisk område nær Lluc

Hvis presset på tid kan vi gå videre til Pollenca i stedet, eller tage bus mod Palma

Dag 7

Lluc – Pollenca (16 km)

Dag 8

Bus 340 til Palma

Fly til DK

 

Pris

Pris: 1.500,00

Hvor

Glumsø Gruppe
Stendyssevej 28
4171 Glumsø
Danmark

Hvornår

Fra 14-10-2022 16:00
Til 23-10-2022 20:00

Arrangør

Glumsø Gruppe
--Glumsø Gruppe--