Mærkeovernatning | Medlemsservice

Mærkeovernatning

22-03-2025 10:00 til 23-03-2025 10:30

Ledere Senior Trop

Spejderlivet handler ikke kun om knob, bål og natløb – det handler også om at have det sjovt, grine højt og skabe skøre minder sammen. Derfor har vi nogle ret vilde og totalt grineren spejdermærker, der tester både din viljestyrke og din appetit. Det er mærker, der handler om at udfordre sig selv og have det sjovt med vennerne.

Om det er at spise et helt kilo bacon, kaste sig over to liter regnbueis eller prøve at holde sig vågen i 24 timer, så er det her mærker, der er lige dele sjov og udfordring. Det er ikke noget, du skal gøre – det er noget, du gør, fordi du har lyst, og fordi det er sjovt at se, hvad du egentlig kan klare.

Og hey, når det kommer til hold-dig-vågen-mærket, er det lidt anderledes. Det er obligatorisk for weekenden, fordi vi er på farten, og der ikke er nogen, der bliver efterladt i hytten for at sove. Vi holder os aktive hele døgnet med sjove ting som natløb, bålaktiviteter, kreative ting og alt det, der gør, at du slet ikke opdager, hvor træt du er.

Så tag dine spejdervenner med på en tur fyldt med grin, hep og måske lidt sukkerchok. Det handler ikke om at være den bedste – det handler om at være sammen og få nogle vilde historier at fortælle bagefter. 🍕🍦🔥


Spejderen skal spise to liter regnbueis på to timer.

Spejderen må gerne holde pauser undervejs, men tiden stoppes ikke.

Isen må ikke tøs op inden, og der tages kun én liter ud af fryseren ad gangen.

Tilbehør til isen er ikke tilladt (chokoladesovs, krymmel mv.).

Det er tilladt at drikke vand til.

Isen må ikke smeltes, hakkes eller blendes.

Hvis man kaster op inden man er færdig med isen, får man ikke mærket.


Holde sig vågen i 24 timer.
Foregår under opsyn af lederne hele døgnet.

Mærket går ud på, at man som enkel person skal spise 1 kilo bacon, som selvfølgelig skal være tilberedt. Baconen skal veje 1 kilo inden man tilbereder det. Til at spise 1 kilo bacon har man en time. I den time man spiser baconen, er det ikke tilladt, at indtage andet end vand, og det er heller ikke tilladt, at kaste op. Mærket skal helst tages i forbindelse med spejder, fx til en spejdertur, et spejdermøde eller en lejr.

Du skal spise 1 kg alene

Det skal gøres indenfor 1 time

Du må kun drikke vand i løbet af den time

Baconen skal veje 1 kg før tilberedning

Det er ikke tilladt at kaste op 


Pris

Pris: 135,00

Hvor

Vordingborg Gruppe
Granvej 44C
4760 Vordingborg
Danmark

Hvornår

Fra 22-03-2025 10:00
Til 23-03-2025 10:30

Arrangør

Vordingborg Gruppe
21264176
Kfum4760@gmail.com