PL/PA 2022

04-11-2022 19:30 til 06-11-2022 14:30

Spejdere
Årets hyggeligste kursusweekend!

Så er det tid til årets PL/PA-kursus! Alle spejdere inviteres til Kølhøjhus, hvor man sammen med andre spejdere fra to andre distrikter prøver nye aktiviteter, bliver bedre rustet til at være PL eller PA og bare får en vild oplevelse udenfor. Det bliver en hyggelig og lærerig weekend, du godt kan se frem til.

Der kommer en masse spejdere på weekenden, og man har derfor valgt at dele det lidt op efter klassetrin, og du kan læse mere om tilbuddet til dig her:

Spejderinspirationskursus (6. & 7. klassetrin) PL/PA 1:

Her får spejderne mulighed for at stifte bekendtskab med nogle af de grundlæggende spejderfærdigheder fra vores træningssystem. Selv om man har deltaget på PL/PA 1 på 6. klassetrin kan man sagtens deltage på PL/PA 1 på 7. klassetrin, da aktiviteterne er forskellige fra år til år.

PL/PA kursus (8. klassetrin) PL/PA 2:

Her får spejderne et indblik i hvad det vil sige at være patruljeleder eller patruljeassistent. Dette sker dels gennem teori, hvor patruljesystemet og paletten gennemgås, men også gennem praktiske opgaver, hvoraf den ene er planlægning og gennemførelse af et patruljemøde for de andre patruljer på kurset, som bliver evalueret til sidst sammen med en af instruktørerne.

Praktisk udendørskursus (9. & 10. klassetrin) PL/PA 3:

Hele kurset foregår udendørs, så her får spejderne virkelig en chance for at lære en masse færdigheder som kan bruges i forbindelse med f.eks. afvikling af en patruljetur.

Hvor

Kølhøjhus
Bønfeltvej 25
9510 Arden

Hvornår

Fra 04-11-2022 19:30
Til 06-11-2022 14:30

Arrangør

Sct. Clemens Gruppe
--Sct. Clemens Gruppe--