Roland 2 - efterårsferie 22

15-10-2022 13:00 til 22-10-2022 13:00

Seniorspejdere Tropspejdere
Roland 2
Roland 2 er et spejderkursus arrangeret af KFUM Spejderne.

På Roland 2 får du en dybere indsigt i, hvordan spejdermetoden fungerer. Du lærer nogle af de tricks, din leder kender, og du får en masse viden om både mennesker og planlægning.
Mens du lærer andre spejdere at kende, lærer du måske også noget om dig selv?
Kurset er både teoretisk og praktisk, og du vil opleve, hvad frihed under ansvar betyder, når du planlægger patruljedøgn og klarer dig uden hjælp fra ledere.
Når du har været på Roland 2, kan du stå for møder og ture for din patrulje. Du lærer at stå foran andre og instruere, og du bliver klar til at tage et større ansvar i din patrulje og i din hverdag. 

Kurset er for spejdere mellem 14 og 16 år. Meget af kurset foregår indendørs, og det afholdes som regel i påsken eller efterårsferien.

 

Deltagerprisen er 300kr. per spejder. Gruppen dækker resten, også transport. 

For at tilmelde 
Hvornår? Efterårsferien, lørdag d. 15. til lørdag d. 22. oktober.
Hvor?
  • Roland 2 Nordsjælland, Harehytten,  Langebjergvej 5, 3330 Gørløse -  https://kfumspejderne.dk/arrangementer/roland-2-nordsjaelland/

Tilmelding? Du skal selv tilmelde dig på kurserne, ved at følge ovenstående links, og derefter klikke ’tilmeld dig her’.
I tilmeldingsformularen skal du under ’betaling’ vælge ’Faktura til: Jyllinge Gruppe’. Først da er man tilmeldt kurset!
Efterfølgende tilmelder du dig på denne side, og betaler de 300kr. til gruppen.

Denne tilmelding skal senest være lavet 30. september, men det anbefales at man tilmelder sig så hurtigt som muligt, da der er et begrænset antal pladser.

Transport? Jyllinge Spejdergruppe betaler busbilletter til de tilmeldte spejdere, men spejderne skal selv tage til kurserne, da ingen ledere deltager.
 

Pris

Pris: 300,00

Hvor

Harehytten
Langebjergvej 5
3330 Gørløse
Danmark

Hvornår

Fra 15-10-2022 13:00
Til 22-10-2022 13:00

Arrangør

Jyllinge Gruppe
kasserer@jyllingespejderne.dk