ROLAND i Påsken 2022

09-04-2022 00:00 til 17-04-2022 00:00

Tropspejdere
      Roland 1 og 2 er et kursustilbud arrangeret under KFUM Spejderne Danmark. 

      ROLAND 1
      På Roland 1 kommer du med i en patrulje af spejdere fra hele landet. Efter en uges træning er I en lille elite-enhed af spejdere med styr på lejrliv og et fantastisk sammenhold. Du vil opdage, at der er mange spejdere som dig i hele landet.
              Der er nogle, der siger, at spejderånden findes i sin reneste form på et Roland 1 kursus. Du sover i telt, laver mad over bål og tager på løb sammen med din patrulje. Inden længe kan du binde tyve-knob med lukkede øjne og lede din patrulje igennem alt slags terræn.
              Det er nemt at finde nye venner på et spejderkursus, for alle er en del af noget større. Den stab, som laver kurset, har selv været på Roland engang.  Nu afholder de kurset, samtidig med at de giver deres færdigheder videre. 

              Kurset er for spejdere mellem 13 og 15 år. 

              ROLAND 2

              Hvad tror vi på som spejdere?
              Hvorfor virker Learning By Doing?
              Hvordan laver man en fed oplevelse for sine spejderkammerater?

              På Roland 2 får du en dybere indsigt i, hvordan spejdermetoden fungerer. Du lærer nogle af de tricks, din leder kender, og du får en masse viden om både mennesker og planlægning.

              Mens du lærer andre spejdere at kende, lærer du måske også noget om dig selv?

              Kurset er både teoretisk og praktisk, og du vil opleve, hvad frihed under ansvar betyder, når du planlægger patruljedøgn og klarer dig uden hjælp fra ledere.

              Når du har været på Roland 2, kan du stå for møder og ture for din patrulje. Du lærer at stå foran andre og instruere, og du bliver klar til at tage et større ansvar i din patrulje og i din hverdag. 

              Kurset er for spejdere mellem 14 og 16 år.




              FOR BEGGE:

              Deltagerprisen er 300kr. per spejder. Gruppen dækker resten, også offentligt transport (man kan også selv stå for transport, hvis man selv ønsker at fragte, eller selv ønsker at bestemme transportmiddel og tidspunkter). 

              Hvornår? Påsken. Kurserne er enten fra 9.-16. eller 10.-17. april. 
              Hvor? Man kan vælge mellem følgende kurser: 
              Tilmelding?
              Du skal selv tilmelde dig på kurserne, ved at følge ovenstående links, og derefter klikke ’tilmeld dig her’. I tilmeldingsformularen skal du under ’betaling’ vælge ’Faktura til: Jyllinge Gruppe’. Først da er man tilmeldt kurset! Efterfølgende tilmelder du dig på denne side, og betaler de 300kr. til gruppen.

              Det anbefales at man tilmelder sig så hurtigt som muligt, da der kun er begrænset antal pladser.

              Pris

              Pris: 300,00

              Hvor

              Jyllinge Gruppe
              Skovbrynet 4
              4040 Jyllinge
              Danmark

              Hvornår

              Fra 09-04-2022 00:00
              Til 17-04-2022 00:00

              Arrangør

              Jyllinge Gruppe
              kasserer@jyllingespejderne.dk