Sheltertur for junior- og tropspejdere | Medlemsservice

Sheltertur for junior- og tropspejdere

30-04-2025 18:00 til 01-05-2025 14:00

Trop
Tag på en hyggelig shelterovernatning med jeres junior- og tropvenner

Kære alle junior- og tropspejdere


Vi inviterer til sheltertur 30. april til 1. maj. Vi mødes ved parkeringspladsen på Kroppedals Alle i Taastrup (se billede i mail-invitation) kl. 18:00 onsdag aften og slutter igen 1. maj kl. 14:00. Vi afholder derfor vores normale onsdags-spejdermøde i andre omgivelser, og forlænger med en overnatning.


Vi skal lave lækre sager over bål og udforske vikingeområdet omkring shelteren. 


Vi ved, at det ikke er sikkert, at alle forældre har fri 1. maj, og derfor måske ikke kan hente kl. 14:00. Vi opfordrer derfor til, at I arrangerer noget samkørsel. 


Der er mulighed for at blive hentet kl. 20:30, hvis ikke man har lyst til at være med til overnatningen.  Vi håber dog meget, at alle vil være med, da det kun er en enkelt overnatning 😀


Pris: 

Til torsdag: 100 kr.

Kun onsdag aften: 0 kr.

Husk at medbringe:

  • Madpakke til onsdag aften

  • Spisegrej

  • Liggeunderlag

  • Sovepose

  • Viskestykke

  • Tøj til vejret og en potentiel kølig nat


Program:

Onsdag

18:00 - Vi mødes ved parkeringspladsen og går sammen ind til shelteret, hvor vi spiser vores medbragte mad.

18:30-20:30 - Vi tænder bål, fortæller røverhistorier, synger nogle sange fra spejdersangbogen og laver dessert 

20:30 - Dem, der ikke vil overnatte, hentes og resten begynder så småt at finde ind i soveposerne

Torsdag

7:30/8:00 - Godmorgen og morgenmad

9:00 - Udforskning af vikingeområdet og naturforhindringsbane

12:00 - Frokost

13:00 - Nedbrydning af lejr og evt. aktivitet

14:00 - Farvel og tak for denne gang på parkeringspladsen




Pris

Pris: 0,00

Hvor

Kroppedals Alle i Taastrup
Kroppedals Alle
2630 Taastrup

Hvornår

Fra 30-04-2025 18:00
Til 01-05-2025 14:00

Arrangør

Vigar Stamme
lederne@vigar.dk