Sommerlejr 2021

26-06-2021 09:30 til 30-06-2021 14:00

Tiden nærmer sig for sommerlejren 2021

Tid og sted

Sommerlejren afholdes fra lørdag den 26. juni til onsdag den 30. juni.
Vi skal være i Lerbjergcenteret v. Hvalsø (www.lerbjergcentret.dk). Transport tur/retur foregår med tog. Børn og voksne over 12 år skal medbringe mundbind til rejsen. 

Afgang og hjemkomst

Spejderne tager afsted fra spejderhytten i Hvidovre lørdag d. 26. klokken ca. 10.00 og vender retur samme sted onsdag den 1. klokken ca. 14.00. 
Mødetid i hytten lørdag klokken: 09.30. Vi skal bruge tiden fra 9.30-10.00 på at tjekke spejderne ind, pakke biler og trailere med telte og udstyr, samt på at sige ordentligt farvel. 
NB i forbindelse med indtjekning, at der afleveres/afgives kopi af sygesikringsbevis, evt. medicin + oplysninger om evt. særlige behov til grenlederne. Vi skal vide det, hvis barnet tager medicin - er vådligger - eller har andre særlige behov, som vi skal være opmærksomme på. Sig det til os, så finder vi ud af at tage hånd om det, mens vi er afsted.

Husk godt fodtøj

Vi skal gå en del - både for at komme ud til lejren - og i forbindelse med en længere "hike", hvor børnene vil få mulighed for at tage 10, 20 og 30 km's mærker. Derfor! Husk godt fodtøj. Og husk at skoene skal gås til i god tid inden børnene skal bruge dem til at gå langt i :-).

Tilmelding til lejren

Tilmelding til lejren sker via medlemsservice. Det koster 700 kr. at deltage. Tilmeldingsfrist er d. 15.5.2021.

Kontakt under lejren

Der er ikke kontakt mellem forældre og børn under lejren. Hvis I har brug for at komme i kontakt med os, kan I ringe til Pia på 30275975. Hvis vi har brug for at komme i kontakt med jer, ringer vi til jer på det/de telefonnumre, I har oplyst på oplysningssedlen. Mobiltelefonen skal blive hjemme :-).

Hvem vil hjælpe?

Vi får brug for et par forældre til at hjælpe med at køre børnenes ting tur/retur til Lerbjergcenteret. Sig det til spejderlederne, hvis du overvejer, om det kunne være noget for dig at give en hånd med. 

Corona

Vi følger myndighedernes og spejderkorpsets retningslinjer! Som udgangspunkt skal jeres barn bare møde op med godt humør. Hvis barnet har symptomer, så bliver man hjemme. Vi har egen lejrlæge og håndsprit med :-). 

Oplysningsseddel

For alle børn beder vi om, at I udfylder den udleverede seddel og afleverer den til grenlederne i forbindelse med indtjekning lørdag 26/6, så vi har kontakter og særlige behov til rådighed på papir.

Vi glæder os!

Vi glæder os til en skøn lejr med børnene. Sommerlejren er årets højdepunkt, hvor vi skal sove i telt, lave sjove og udfordrende spejderaktiviteter, samt hygge os med lejrbål og lejrliv.
De voksne, der skal afsted i år, er: Rasmus, Sidsel og Eline fra bæverne - Lars, Pernille, Rune & Michael Stjernholm fra ulvene - Pia, Jakob K, Nikolaj og Søren fra juniorspejderne - samt Peter, Karsten og Jan fra troppen/seniorspejderne.

Pris

Pris: 700,00

Hvor

Hvidovre Syd Gruppe
Hvidovre Strandvej 13
2650 Hvidovre
Danmark

Hvornår

Fra 26-06-2021 09:30
Til 30-06-2021 14:00

Arrangør

Hvidovre Syd Gruppe
gl@hvidovre-syd.dk