Sommerlejr 2024 - Junior og Trop
29-06-2024 13:15 til 04-07-2024 21:00
Juniorer i Lyshøj gruppe Spejdere i Lyshøj gruppeSommerlejren 2024 går til Spejdercenter Assenbækmølle. Der venter naturskønne oplevelser, en lejrplads, som summer af liv og et stort spejderfællesskab med andre spejdere fra Lyshøj gruppe, Strandhuse pigespejderne og flere andre grupper.
Vi mødes lørdag den 29. juni kl. 13.15 ved spejderhuset. Derefter fælles afgang til Assenbæk Mølle. Vi har brug for hjælp med transporten af spejderne, så meld meget gerne ind på denne opgave.
Lejren slutter onsdag d. 3. juli kl. 21.00 for juniorerne vedkommende og torsdag d. 4. juli kl. 21.00 for spejdernes vedkommende. Vi forventer, at forældre selv afhenter ved lejren eller laver fælles aftaler omkring hjemtransport. Måske familien eller forældrene har lyst til en tur til Assenbækmølle om aftenen med fælles mad sammen med spejderne. Mere om dette senere.
Prisen er derfor forskellig for juniorer og spejdere. Er du junior bedes du under forældrehjælp vælge "juniorpris". Det giver en rabat på 150 kr.
Se centerets hjemmeside med diverse information: https://assenbaek.dk/lejre/sommerlejr/sommerlejrinfo/
Dagsprogram:
Morgenmad
Aktivitetsperiode 9.15-12.00
Frokost
Aktivitetsperiode 14.00-17.00
Aftensmad
Hygge i lejren, løb eller fælles lejrbål.
Der er talrige muligheder for aktiviteter på lejren. Vi kommer til at vælge nogle fællesaktiviteter på dagene, så der er balance ift aktiviteter, afslapning og lejropbygning: https://assenbaek.dk/aktiviteter/
Medbring:
Normal lejrudrustning, rygsæk, sovepose, underlag til 4-5 overnatninger, nattøj, vandrerygsæk til en eventuel hike i området, vanddunk, spisegrej, viskestykke, uniform, kniv, godt fodtøj, fodtøj til at skifte, badetøj, tøj efter vejret.
Lejrens adresse:
Spejdercenter Assenbækmølle, Assenbækvej 1, 6862 Tistrup